Luk

Kolarov udelukker Røde Stjerne-retur

| Serie A | 0 kommentarer
Kolarov udelukker Røde Stjerne-retur
Foto: Getty Images

Infoboks

Sampdoria - Roma
Serie A (20/10)
bet365 3,40 3,50 2,15
NordicBet 3,15 3,55 2,22
Oddset 3,20 3,55 2,20

Snart 34-årige Aleksandar Kolarov roser barndomsklubben Røde Stjerne, men Roma-backen har ikke tænkt sig at slutte karrieren hjemme i Serbien.

Aleksandar Kolarov har haft en glorværdig karriere i europæisk fodbold, hvor serberen har slået vejen forbi Manchester City, Lazio og AS Roma.

Den rutinerede venstreback har kontraktudløb i Roma til sommer, og derfor kunne det virke oplagt, at Kolarov vender hjem til barndomsklubben Røde Stjerne, men det er bestemt ikke serberens plan.

- Røde Stjerne er en fantastisk klub, som jeg spillede for som barn. Når det er sagt, har jeg ikke ambitioner om at vende hjem til serbisk fodbold.

- Jeg satser på at slutte min karriere udenlands, siger Aleksandar Kolarov til mediet rts.rs.

Den italienske avis Corriere dello Sport erfarer, at Roma arbejder på at få en forlængelse i hus, således at Kolarov vil få kontrakt til 2022.

Kolarov har i indeværende Serie A-sæson scoret tre mål og leveret et oplæg i syv kampe.


Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober