Luk

Kolding hænger på i toppen trods nullert

| NordicBet Liga | 2 kommentarer

Det endte 0-0, da Kolding IF søndag eftermiddag tog imod Fremad Amager i 1. division.

Det var nummer fire mod nummer otte i 1. division, da Kolding IF søndag eftermiddag tog imod Fremad Amager.

Hjemmeholdet havde noget at revanchere efter 4-0-lussingen mod Randers i pokalen, og de kom da også godt ud og lagde tryk på Fremad Amager.

De helt store chancer blev der ikke skabt, før der var spillet en halv time, hvor Denis Fazlagic slap alene igennem men sparkede over kassen.

Lige før pausen var Fremad Amager i et par omgange nær kommet foran, men Kolding-keeper Jens Rinke var vågen.

Efter pausen fortsatte gæsterne med at skabe chancer, som de gjorde i slutningen af første halvleg, og Rinke måtte flere gange på arbejde. 

Men efterhånden fusede opgøret ud og blev en stillingskrig, som i sidste ende blev fløjtet af ved 0-0.

Kolding er på tredjepladsen i 1. division - men der er alvorlig trængsel i toppen af rækken. 


Af Thor Carlskov

2 kommentarer

VBK - Leeds 17:00          
Godt nok en trist og stemningsforladt kamp. 0-0 var helt passende.
Skaks 17:27          
Syns egentlig Kolding spillede en god kamp og snildt kunne have scoret et par mål målt på chancer
Tirsdag 15. oktober