1. Division -Kolding IF fyrer cheftræner trods fjerdeplads
Foto: KIF Fodbold
2019-11-11 17:12:26
Foto: KIF Fodbold

Kolding IF fyrer cheftræner trods fjerdeplads

1. divisionsklubben Kolding IF har mandag eftermiddag valgt at fyre cheftræner Anders Jensen. Formkurven har været nedadgående, skriver klubben i en pressemeddelelse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det erklærede sæsonmål i Kolding IF er overlevelse i 1. division, og selvom klubben indtager fjerdepladsen i rækken, så har ledelsen valgt at opsige cheftræner Anders Jensen.

Det er en præventiv fyring, siger sportschef Niki Zimling, som forudser at et trænerskifte er nødvendigt, hvis klubben skal klare sig i den skærpede konkurrence i 1. division. 

Det forklarer den tidligere landsholdsspiler til Kolding IF's egen hjemmeside og fortsætter.

- I indeværende sæson er det helt overordnede mål stadig overlevelse i NordicBet-Ligaen. Fra næste sæson vil konkurrencen i NordicBet-ligaen blive endnu mere intens med tre nedrykkere fra Superligaen og en velspillende oprykker fra 2. division. Reaktion er nødvendig allerede nu, hvis Kolding IF forventeligt skal modstå denne intensiverede konkurrence.

Sportschef Niki Zimling understreger ligeledes, at klubbens seneste resultater og generelle udvikling har været utilfredsstillende. 

- Hvis vi skal opfylde klubbens helt overordnede målsætninger, er forandring påkrævet. Vi har behov for en cheftræner, der i højere grad kan udvikle holdet, spillestilen og den enkelte spiller.

Kolding IF møder i næste spillerunde Skive på udebane. 

Klubben melder ikke noget om, hvem der skal stå i spidsen for holdet til den kamp, men skriver, at en struktureret proces med at finde den rette afløser vil blive sat i gang.

 

 

Annonce

43 kommentarer

Se kommentarer
Annonce