LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Kolding IF henter Søren Andreasen

| 2. Division | 5 kommentarer
Kolding IF henter Søren Andreasen
Foto: Esbjerg fB
Kolding IF har lavet en aftale med angriberen Søren Andreasen, der tidligere har tørnet ud for Esbjerg fB og islandske IBV Vestmannaeyjar. 

Kolding IF råder over en af de giftigste offensiver i 2. division, da de allerede før transfervinduet rådede over topscorer Rune Nautrup og i starten af januar hentede den høje angriber Christian Nissen.

Nu styrker de dog offensiven yderligere. 

Kolding IF har således hentet den 20-årige tidligere Esbjerg fB-angriber Søren Andreasen, der senest har været et halvt år på kontrakt i islandske IBV Vestmannaeyjar. 

Kolding IF har de seneste uger haft Søren Andreasen på prøve, og klubbens sportschef Ulrik Pedersen er ganske tilfreds med, at det lykkedes dem at lande angriberen. 

- Søren har valgt Kolding IF som sin næste klub, da han mener det er her han har de bedste muligheder for at udvikle sig videre. Vi har set hinanden an de seneste par uger, men det tog ikke Søren lang tid at overbevise os om sine kvaliteter. Jeg er klar over at jeg tidligere har udtalt, at vores "transfervindue" var lukket, men Søren er altså ikke en spiller man siger nej tak til. Med i forvejen én af 2. divisions absolut bedste angribere, Rune Nautrup, i truppen og med tilgangen af først Christian Nissen og nu Søren Andreasen, er jeg sikker på, at alle forsvar i divisionen får kam til deres hår, siger Ulrik Pedersen til klubbens hjemmeside. 

Søren Andreasen har tidligere været topscorer i U17-ligaen, imens han ligeledes har tre U17-landskampe på cv'et.

Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Frederik Scheuermann
Fredag 16. november