Luk

Kolding-spids: Hvad er Hvilsom så stødt over?

| 1. Division | 3 kommentarer

Infoboks

Kolding IF - Hobro 2-1
1. division
33' 1-0 Denis Fazlagic
60' 2-0 Oliver Drost
88' 2-1 Edgar Babayan
90' 2-1 Rune Nautrup

Koldings Oliver Drost forstår ikke den kritik, som Hobros Mads Hvilsom udtalte om en situation i kampen mellem de to tirsdag. Drost kalder Hvilsom en bitter mand, der manglede overblik.

- Jeg kan ikke sige, hvad det er, han hvisker mig ind i øret, men det er ting, som ikke hører til på en fodboldbane. Han vidste godt, at jeg var først på den bold, og han vidste også godt, at jeg med lidt held header sådan en chance ind. Men det er bare at ryste på hovedet. Jeg synes ikke, det hører hjemme på en fodboldbane, og specielt ikke den kommentar der kommer bagefter.

Sådan sagde Hobro-angriber Mads Hvilsom om Kolding IF's Oliver Drost efter Hobros 1-2-nederlag til Kolding IF tirsdag aften.

Hvilsoms kritik henviser til en situation efter et hjørnespark, hvor Drost ramte bolden med hånden i eget felt for næsen af Mads Hvilsom.

Drost erkender, at der skulle have været fløjtet straffespark, men han forstår ikke, at Hvilsom hænger ham ud i offentligheden.

- Det er nok bare en bitter mand, som tabte en fodboldkamp, han havde forventet at vinde. Jeg lægger ikke så meget i det, men jeg forstår ikke behovet for det. Hvis han får det bedre med sig selv af at hænge mig ud, så overlever vi nok alle sammen, siger Drost til bold.dk og forklarer sin opfattelse af situationen:

- Der var hjørnespark, og jeg dækkede Mads Hvilsom op. Bolden røg henover hovedet på mig, og min arm var, som alle kan se, højt oppe og rammer bolden. Det er jo ikke på nogen måde forsætligt, men det er klart, at det er et straffespark alle dage på ugen, hvis dommeren ser det, men det gjorde han så ikke.

- Den udlægning, som Mads Hvilsom har, kan jeg ikke genkende. Jeg kender Hvilsom lidt fra tidligere, og jeg sagde bare til ham, da vi stod der igen, at 'Den rammer jeg helt klart med hånden, og der skulle have været straffespark'.

- Jeg ved ikke, om han forventede, at jeg skulle løbe over til dommeren og sige det, for det tvivler jeg på, han selv havde gjort.

- Jeg ved ikke, hvad det er, han føler sig så stødt over. Det er måske mangel på overblik i et nederlag, at han har brug for at hænge mig ud i medierne. Jeg ved ikke, hvorfor han er så stødt.

Afviser forsætlig hånd på bolden: Dommerens arbejde

Oliver Drost afviser, at han med vilje tog bolden med hånden, så Hvilsom ikke kunne heade til bolden.

- Det er ikke det værste, der er sket på en fodboldbane. Det sker jo i stort set alle kampe. Den var lidt højt løftet, men det var i en lidt desorienteret situation, og det var ikke sådan, at jeg tænkte, jeg bare måtte bokse til den bold, siger han og tilføjer:

- Jeg havde et gult kort, og vi var foran 2-0, så det havde ikke været nogen top-situation, hvis jeg var blevet vist ud og de havde fået et straffespark. Det var bestemt ikke forsætligt, at jeg ramte den bold.

Han overvejede ikke selv at sige til dommeren, at han ramte bolden.

- Jeg ramte den, og så må det være op til dommeren at dømme den. Alle kan se på TV-billederne, der skulle have været straffespark, men det er dommerens arbejde. Det er nok mere dommeren, han skulle have hængt ud end mig, men lad det nu være ved det.

Oliver Drost scorede selv i kampen, og han tilføjer, at han var glad for både sit mål og sejren.

Mads Hvilsom har ikke ønsket at kommentere yderligere overfor bold.dk.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 5. december
Ubesejrede Atletico Madrid tog syv på stribe
02:12
Selvmål sikrede Real Madrid sejren mod Sevilla
01:59
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
01:26
Selvmål sikrede Real Madrid sejren mod Sevilla
01:13
Chelsea overvandt tidlig Leeds-føring
00:55
Chelsea Football Club
00:51
F.C. Internazionale - Får Conte panettone i år?
00:44
Zanka i kovending efter krav på undskyldning
00:40
Vejle Boldklub - en ny start
00:39
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:38
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:37
Vejle-krumtap afviser krise: Vi er ikke langt fra
00:28
Selvmål sikrede Real Madrid sejren mod Sevilla
00:28
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:27
Sterling og De Bruyne sikrede City sejren
00:26
Zidane efter Sevilla-sejr: Nogle svære dage
00:25
Koeman revser attituden: Kæmpe skridt bagud
00:23
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:16
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:15
LIVE: Oprykkerne får besøg af mestrene
00:14
Braithwaite og Jønsson starter i La Liga-duel
00:13
Jønsson og co. tæmmede Barca og Braithwaite
00:10
Schoop: Jeg er træt af at snakke om VAR
00:08
Koeman revser attituden: Kæmpe skridt bagud
00:06
Koeman revser attituden: Kæmpe skridt bagud
00:02