Luk

Koldings målmandstræner er sygemeldt

| 1. Division | 1 kommentar

Infoboks

Fremad Amager - Kolding IF
1. Division Kvalifikationsspil (22/05)
Oddset 2,70 3,35 2,55

Kolding meddeler tirsdag, at målmandstræner Finn Secher pr. i søndags er sygemeldt på ubestemt tid. Christian Dybro fra KoldingQ vil agere vikar, til Secher er tilbage.

1. divisionsklubben Kolding IF skal i den kommende periode have ny målmandstræner, fordi Finn Secher er blevet sygemeldt.

Kolding oplyser ikke, hvad sygemeldingen skyldes, men klubbens tekniske chef satser på en hurtig tilbagevenden.

Indtil da overtager Christian Dybro fra kvindeholdet KoldingQ rollen som målmandstræner.

- Der skal selvfølgelig lyde en stor tak til KoldingQ for deres velvilje i en yderst svær situation. Det er rart, at vi kan hjælpe hinanden på tværs af klubberne her i Kolding. Vi kender Christian og ved, hvilken kapacitet vi får midlertidigt ind, mens vi håber på en hurtig tilbagevenden fra Finn, siger teknisk chef Frederik Lund.

Kolding IF kæmper for tiden for overlevelse i 1. division, hvor klubben øjeblikkeligt er lige over stregen grundet en bedre målscore end Skive.


Af Martin Schmidt
Søndag 16. maj