Luk

Kom i sommer: Lazio forhandler med Sarri

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

FC Porto - Lazio
Europa League Slutspil (17/02)
Oddset 2,10 3,45 3,15
bet365 2,20 3,40 3,25
Lazio
Serie A
Maurizio Sarri

Maurizio Sarri har været træner i Lazio siden sommer, men allerede nu er parterne i forhandlinger om at forlænge kontrakten. På rygtebasis er han tilbudt en toårig forlængelse.

I sommer blev Maurizio Sarri præsenteret som ny træner i Lazio, og allerede nu er den romerske klub så tilfreds med sin træner, at der forhandles om en ny aftale.

Det har på det seneste været rygtet, at Sarri er blevet tilbudt en aftale til 2025, og nu bekræfter sportsdirektør Igli Tare, at forhandlingerne er i gang.

Det er et stærkt signal, mener Lazio-bossen, der lige nu kan se Lazio ligge nummer seks i Serie A.

- Ja, vi deler holdningen om at forlænge, og det er foranlediget af Sarri selv. Han ser mulighederne for at lægge et godt stykke arbejde på Formello (Lazios træningsanlæg, red.), og det er et stærk signal om, at vi har sat gang i et projekt her, siger Igli Tare til Sky Italia og fortsætter:

- Vi er kun i gang med første fase, og vi har brug for tålmodighed, men vi vil gerne sende et signal for fremtiden.

Igli Tare mener, at det i den nærmeste fremtid er vigtigt, at Lazio får sat mere stabile præstationer sammen. 

Han erkender dog, at Sarris taktiske system ikke er nemt at indføre, og derfor har han stor tro på, at Lazio kan præstere stærkt, når spillerne har fået systemet under huden.


Af Jonas Dalgård
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar