Luk

Komisk selvmål bag remis i danskerduel

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Nürnberg - Aue 1-1
2. Bundesliga
51' 0-1 Dimitrij Nazarov
63' 1-1 Sören Gonther

Asger Sørensens Nürnberg spillede fredag aften 1-1 mod Jacob Rasmussens Aue i den tyske 2. Bundesliga. Et komisk selvmål sikrede Nürnberg et point.

Nürnberg og Aue tørnede sammen i den næstbedste tyske række fredag aften, og her var to danskere i aktion.

Mens Jacob Rasmussen startede inde i Aue-forsvaret, blev Asger Sørensen skiftet ind for Nürnberg efter 25 minutter.

Første halvleg bød ikke på scoringer, men kort inde i anden halvleg dukkede Dimitrij Nazarov op og sendte Aue foran 1-0.

Stillingen holdt godt og vel ti minutter, for efter 63 minutters spil scorede Aue-stopperen Sören Gonther et særdeles uheldigt selvmål.

Et fladt indlæg fra højre side overraskede forsvarsspilleren, der endte med at sparke bolden direkte i eget net og dermed udligne til 1-1.

Trods yderligere chancer faldt der ikke en tredje scoring i opgøret, som derfor sluttede med en 1-1-pointdeling.

Dermed er Jacob Rasmussens Aue på femtepladsen i 2. Bundesliga, mens Nürnberg hopper op som nummer 14.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 2. juni