Luk

Kompany: Bundu har brug for mere tid

| Jupiler Pro League | 5 kommentarer

Infoboks

Zulte-Waregem - Anderlecht
1. Division A (04/12)
Oddset 3,35 4,00 1,92
bet365 3,50 4,00 1,90

Anderlecht-træner Vincent Kompany mener, at nyindkøbet Mustapha Bundu skal bruge op til to-tre måneder på at tilpasse sig i Anderlecht.

Den belgiske klub Anderlecht købte i sommer AGF-profilen Mustapha Bundu. Den 23-årige kantspiller har endnu ikke fundet det gode spil fra AGF-tiden frem i sin nye belgiske klub. 

Bundu har kun spillet fem kampe i denne sæson, og han har stadig en hel kamp til gode. Anderlecht-træner Vincent Kompany tror, at Bundu skal bruge mere tid til at tilpasse sig niveauet i den bedste belgiske række, Jupiler Pro League.

- Bundu var en af vores dyreste transfers denne sommer. Men man skal huske på, at han kom fra den danske lige og ikke Bundesligaen eller Premier League, siger Vincent Kompany til La Derniere Heure og fortsætter:

- Han spiller i en stærkere liga nu, og han har endnu ikke tilpasset sig. Det tager måske en måned, men det kan også tage to-tre måneder. Men han har virkelig kvaliteten til at sigte højere end den belgiske liga.

Angriberen fra Sierra Leone har stadig sit første mål og sin første assist til gode i Anderlecht. 


Af Johannes Skjøth
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november