LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Koulibaly aflyste Juves fest - Chievo rykker ud

| Serie A | 0 kommentarer
Highlights: Lacazettes frisparksperle sikrede Arsenal videre avancement i Napoli
Ancelotti: Den største forskel på os og Arsenal var de første 20 minutter i den første kamp
Highlights: Lacazettes frisparksperle sikrede Arsenal videre avancement i Napoli
Mål! Lacazette brager Arsenal foran på frispark
Jacobsen om Ramsey: Han er for god til at give væk
Koulibaly aflyste Juves fest - Chievo rykker ud
Foto: Getty Images

Infoboks

Chievo - Napoli 1-3
Serie A
15' 0-1 Kalidou Koulibaly
64' 0-2 Arkadiusz Milik
81' 0-3 Kalidou Koulibaly
90' 1-3 Bostjan Cesar
Napoli vandt søndagens udekamp i Chievo med 3-1, og dermed må Juventus vente med at lade sig kåre til italienske mestre - Chievo rykker ud af Serie A.

Napoli kunne søndag gøre Juventus til mestre, hvis de satte point til i deres udekamp mod bundproppen i Serie A, Chievo. Mens Chievo ville rykke ned allerede med seks runder igen, hvis ikke de vandt kampen.

Hvis Juve-spillerne sad og fulgte kampen for at juble så tidligt, som overhovedet muligt, så blev de skuffede efter 16 minutter, da napolitanerne bragte sig foran.

Kalidou Koulibaly kom først og højest på bolden efter et hjørnespark og satte ved forreste stolpe 1-0 i kassen for udeholdet, selvom han havde en forsvarer hængende på sig.

Både Vlad Chiriches og Dries Mertens havde gode chancer for at udbygge Napolis føring, og efter 64 minutter måtte Chievo-forsvaret kapitulere igen.

Arkadiusz Milik udplacerede fra 20 meter Stefano Sorrentino i Chievo-målet med et snukt, buet spark, og så var den potentielle Juve-fest i hvert fald død.

Koulibaly scorede sit andet mål med 10 minutter igen, da han satte en ripost i nettet. Den 27-årige senegaleser ligner en spiller, som Napoli kan få meget svært ved at holde på til sommer.

Bostjan Cesar reducerede for hjemmeholdet i overtiden.

Napoli vandt 3-1 og har dermed 17 point op til Juventus i toppen af Serie A. Sølvmedaljerne synes at være så godt som sikret, da napolitanerne samtidig har 10 point ned til Inter på tredjepladsen.

Chievo er til gengæld rykket ned, idet de med seks kampe igen har 20 point op til Bologna over nedrykningsstregen.



Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 22. april