Luk

Koulibaly efter exit: Vores mål er at nå CL

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

Napoli - Granada 2-1
Europa League Slutspil
3' 1-0 Piotr Zielinski
25' 1-1 Angel Montoro
59' 2-1 Fabian Ruiz

Napoli røg ud af Europa League med et samlet nederlag på 2-3 til Granada. Et nederlag, der nu har fået Napoli-forsvareren Kalidou Koulibaly til at fokusere fuldt ud på Serie A.

Trods en 2-1-sejr over Granada, så var det ikke nok for Napoli, der røg ud af Europa League med et samlet nederlag på 2-3.

I nederlagets stund fortæller Napoli-forsvareren Kalidou Koulibaly, at resultatet er smertefuldt for italienerne, hvor resultatet fra den første kamp fortsat påvirkede spillerne.

- Vi er skuffede, fordi vi kunne have gjort mere. Det var svært efter 0-2-nederlaget i den første kamp, og udligningen slog luften ud af os i dag, men vi prøvede til det sidste.

- Vi ville gerne have været videre i turneringen, og det piner os at forlade den i dag. Vi så endnu en gang, at Granada spillede med alle mand bag bolden.

Koulibaly fortæller også, at der nu skal fokuseres på Serie A, så Napoli kan kvalificere sig til næste sæsons udgave af Champions League.

- Der er ikke flere undskyldninger nu. Vores mål er at komme i Champions League, og vi må gøre alt, hvad vi kan for at komme i top fire. Det er ganske enkelt for vigtigt for os, så vi er nødt til at komme i top fire, koste hvad det vil, lyder det fra Napoli-anføreren.

I Serie A ligger Koulibaly og Napoli i øjeblikket nummer syv med 40 point efter 22 kampe. 

Der er aktuelt fire point og til Roma på fjerdepladsen.


Af Krister Olsen
Mandag 12. april