Napolis midterforsvar Kalidou Koulibaly afviser, at der skulle være problemer mellem spillerne og træner Gennaro Gattuso.
Napoli tabte søndag med 3-1 på hjemmebane mod AC Milan i Serie A, og der var efterfølgende rygter om, at spillerne skulle have vist deres utilfredshed med træner Gennaro Gattuso i omklædningsrummet efter kampen.
Det afviser midterforsvareren Kalidou Koulibaly dog, skriver Football Italia.
- Der er ingen problemer med ham. Vi støtter Gattuso 100 procent, siger han og uddyber:
- Vi var teknisk ikke, hvor vi skulle være i dag. Kritikken vi har fået motiverer os, og vi vil bevise, at folk tager fejl. Der er ingen problemer mellem spillerne og Gattuso og hans stab.
Nederlaget søndag var Napolis tredje i de første otte kampe. Holdet ligger nummer seks i Serie A med 15 point.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.