Luk

Kovending: Landstræner bliver hos Bosnien

| EM | 0 kommentarer
Kovending: Landstræner bliver hos Bosnien
Foto: Getty Images

Infoboks

Bosnien - Finland
EM Kvalifikation Gruppe J (12/10)
NordicBet 1,96 3,55 4,00
Oddset 1,92 3,50 3,95

Robert Prosinecki sagde tidligere på ugen op som landstræner for Bosnien-Hercegovina, men nu bliver den kroatiske legende alligevel i jobbet.

Et 4-2-nederlag til Armenien fik for få dage siden Robert Prosinecki til at opsige sin stilling som landstræner for Bosnien-Hercegovina, men nu fortsætter han alligevel.

Tirsdag har landets fodboldforbund offentliggjort, at den kroatiske legende alligevel fortsætter som landstræner for Bosnien-Hercegovina.

Det skriver det spanske medie AS.

Fodboldforbundet fastslår, at man giver sin fulde støtte til Prosinecki indtil afslutningen af EM-kvalifikationsperioden - som det var aftalt i kroatens kontrakt.

- Det ville med sikkerhed ikke have en positiv effekt at skifte træner på dette tidspunkt, og vores chancer for kvalifikation gennem gruppespillet er stadig mulige, realistiske og opnåelige, pointerer fodboldforbundet ifølge AS i en pressemeddelelse.

Bosnien-Hercegovina møder i næste måned Teemu Pukki og Finland, mens også Grækenland er på kampprogrammet.

 

 


Af Daniel Laursen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 20. september