Luk

Kraevs scoring sikrede ny smal FCM-sejr

| 3F Superliga | 34 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Randers FC 1-0
Superligaen Grundspil
6' 1-0 Bozhidar Kraev

En tidlig scoring af Bozhidar Kraev var nok for FC Midtjylland, der tog en ny 1-0-sejr i Superligaen mod Randers.

Seks mand var pillet ud af Brian Priskes startopstilling fra sidste rundes opgør mod Lyngby, da modstanderen lørdag aften hed Randers FC.

Det ændrede dog ikke ved kampens resultat, der ligesom mod Lyngby endte med en 1-0-sejr til de forsvarende mestre fra FC Midtjylland.

Randers lagde ellers godt fra land, da Emil Riis kom igennem FCM-kæderne efter bare 30 sekunder og havde en oplagt chance foran Jesper Hansens mål. Men mål skulle det dog ikke blive til ved den lejlighed.

Det skulle det i stedet fem minutter senere, da Bozhidar Kraev fik skovlet bolden forbi Carlgren i Randers-buret efter et oplæg af venstrebacken Nikolas Dyhr.

I den anden ende blev Riis ved med at være en stor mundfuld for FCM's forsvar og fremtvang ved flere lejligheder hjørnespark til gæsterne.

Men pausestillingen blev 1-0.

Kort inde i anden halvleg måtte Randers' Simon Piesinger gå ud med skade, så Mathias Nielsen blev sendt ind i stedet.

Samme Nielsen gjorde dog fin figur i gæsternes forsvar i Piesingers fravær.

Både Randers og FCM kunne ellers let have scoret flere mål, men alligevel formåede de to bagkæder at holde de offensive i skak.

Ulvene prøvede at sikre sig sejren ved at skifte erfarne Lasse Vibe ind, der med små ti minutter igen viste noget af klassen.

Et løb forbi sin oppasser efterfulgt af en skudfinte bragte Vibe i en fin position til afslutning, men Carlgren kunne redde med en høj parade.

Indskiftede Marvin Egho var tættest på for Randers, da hans forsøg i det første minut af tillægstiden sendte et forsøg tæt forbi Jesper Hansen, der råbte af sit forsvar efter episoden.

Med et par aktioner fra den erfarne keeper til sidst i opgøret lykkedes det FC Midtjylland at snuppe en ny 1-0-sejr til samlingen.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Christian Ambæk
Lørdag 24. oktober