Luk

Kriseramt danskerhold tog vigtig sejr i Sverige

| Allsvenskan | 0 kommentarer
Kriseramt danskerhold tog vigtig sejr i Sverige
Foto: Anna Berg

Helsingborg IF vandt fredag aften 2-0 i hjemmekampen mod Östersunds i Allsvenskan.

Efter ubehagelig chikane fra vrede fans kvittede Henrik 'Henke' Larsson for få dage siden sit job som træner i Helsingborg, og fredag aften vandt klubben så den første kamp i syv forsøg, da Östersunds kom på besøg.

Anders Lindegaard i målet og Anders Randrup på højre back spillede hele kampen, og de kunne se det blive 1-0 efter elleve minutter, da Max Svensson efter en aflevering fra Brøndby-kendingen Alexander Farnerud klappede bolden i kassen fra kanten af buen.

Det blev 2-0 efter en halv time, da Alhaji Gero, igen efter oplæg fra Farnerud, afviste to forsvarsspillere i feltet, trak fri og satte bolden ind.

Det endte 2-0, og Helsingborg tog dermed et stort spring fra bundregionerne og op på tiendepladsen i Allsvenskan. 
 


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 21. september
Fredag 20. september