Luk

Kriseramte SE leder efter dansk pragmatiker

| 3F Superliga | 15 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Hvidovre IF
Sydbank Pokalen (05/12)
bet365 1,76 3,40 4,20

SønderjyskE vil en pragmatisk, dansk træner med et langt perspektiv ind som cheftræner.

Kriseramte SønderjyskE er fortsat på udkig efter en ny cheftræner, efter at tyske Michael Boris blev fyret af superligaklubben i starten af november.

Det skal gerne blive en stærk lederskikkelse af dansk nationalitet. Det slår den nytilkomne sportsdirektør, Esben Hansen, fast.

- Vi er meget åbne omkring, at vi leder efter en dansk træner. Det ser vi som en del af den profil, som vi har.

- Spillestil er ikke afgørende. Det afgørende er at finde en ledelsesmæssig stærk træner, som er pragmatiker. Den slags kigger vi på, siger sportsdirektøren.

Han er således i gang med at forhandle med mulige kandidater, som skal lede sønderjyderne væk fra bunden af Superligaen.

- Vi er klare på, hvad vi vil have, så det er et spørgsmål om at finde den rette, og den rette skal finde os. Det er en situation, hvor flere parter skal ville hinanden under de rette præmisser.

- Vi er meget konkrete lige nu, men vi ser os også for. I sådan en proces er der konkrete forhandlinger med flere, indtil der er en aftale, siger Esben Hansen.

Den kommende cheftræner skal dog ikke være en brandslukker, som udelukkende tackler nedrykningsfaren i Haderslev.

- Der skal være en, der forstår projektet på den helt korte bane, men det skal også være på længere sigt. Vi står i en svær situation, hvor vi skal have kickstartet det hele igen.

- Derfor skal det være en, som kan se sig i det på lang sigt, lyder det fra sportsdirektøren.

Den tidligere assistenttræner, Simon Poulsen, har stået i spidsen for superligamandskabet, siden Michael Boris blev fyret.

/ritzau/


Af Martin Schmidt

15 kommentarer

Pumastuvning 22:23          
Så var det sgu da noller at fyre Glenn Riddersholm.
Bodinpia 22:38          
Ja en skam han blev fyret
Balder24 22:45          
Det var storhedsvanvid at fyre Guld Glen.
mansemand 23:10          
Det bliver da Henrik Hansen..
PeMr 23:33          
Det er hvad man får ud af at sælge sin sjæl til udenlandsk kapital
Tjoh 00:32          
Glen Riddersholm blev altså ikke bare fyret ud af det blå fordi man ville have en anden. Vigtigt at folk snart vil forstå det.

Glen Riddersholm blev fyret af tre grunde:

1) Resultaterne var ikke gode nok til sidst. Holdet spillede destruktiv fodbold i hele hans periode som træner og blev reddet af Haji Wright i efteråret 20. Hele foråret sejlede det allerede. Det er jo ikke en ny ting i denne sæson, og man var ved at formøble en ellers favorabel position til top 6 og omdanne det til nedrykning, men blev reddet af 2-3 sejre til sidst som man hev hjem med hiv og sving mod hold som man bare burde være bedre end.

2) Der gik forlydender fra pålidelige kilder om at han havde mistet dele af omklædningsrummet, der skulle have følt at han ikke talte lige pænt til alle spillere og at flere var utilfredse med hans ledelsesstil. Det var også kun Mads Albæk der var ude og kritisere fyringen, men det er vel verdens mindste overraskelse at han var på Glens side. Men det blev nærmest udlagt som at alle spillere var utilfredse med hans afgang. Det var de ikke.

3) Han var selv utilfreds med tingenes tilstand i klubben, skulle efter sigende have luftet utilfredshed ofte og skabt til tider dårlig stemning i og omkring holdet og i klubben. Hans samarbejde med ledelsen fungerede ikke og han var om muligt selv gået hvis ikke han var blevet fyret.


Det var bare ikke et lykkeligt ægteskab med de nye ejere og når spillet så heller ikke fungerede og holdet var i resultatmæssig krise, ja så var det jo eneste udvej.
Det er hvad man får ud af at sælge sin sjæl til udenlandsk kapital
De havde reelt ingen andre muligheder hvis man skal tro på flere bestyrelsesmedlemmer. Klubben var hårdt økonomisk presset pga Covid og at pengene generelt blev større og større i dansk fodbold og fodbold generelt og de kunne simpelthen ikke følge med. Klubben har efter sigende været langt tættere på økonomisk afgrund end de fleste havde regnet med og tidligere bestyrelsesformand sagde det klart: Uden salg havde klubben ikke eksisteret om få år. De kunne ikke længere generere nok penge og der ville ikke være råd til hverken Superliga eller 1. division. I værste fald var de gået konkurs og havde taget ishockey og håndbold med i faldet.
bruger 167528 01:32          
Lyder som et projekt for Ove P eller Ove C
Tirsdag 30. november