Luk

Kristian Pedersen og co. delte i bundgyser

| Championship | 0 kommentarer

Kristian Pedersen og Birmingham fik 1-1 ude mod Huddersfield, og derfor er det status quo mellem de to lige over nedrykningsstregen i Championship.

Tirsdag aften kunne den danske landsholdsbejler Kristian Pedersen hente vigtige point sammen med holdkammeraterne, da man var på besøg hos Huddersfield.

Inden kampen var Birmingham som nummer 21 således to point efter Huddersfield på 19.-pladsen, så der var altså vigtige point på spil i bundstriden.

Pedersen startede inde på venstrebacken, og han kunne efter en målløs første halvleg se Huddersfields Fraizer Campbell gøre det til 1-0 efter 63 minutter.

Han kom på bolden efter en sløj clearing i Birmingham-forsvaret, og så kunne han fra kanten af feltet flot sparke værterne foran.

Men gæsterne svarede hurtigt igen, da forsvareren Marc Roberts fik udlignet til 1-1 kun fire minutter senere efter et hjørnespark, hvor han kom på et nedfald tæt under mål. 

Den kasse skulle vise sig at blive kampens sidste, og derfor status quo mellem de to hold lige over nedrykningsstregen.

Til gengæld kunne de begge glæde sig over, at en anden nedrykningskonkurrent Coventry tabte 1-2 til Middlesbrough.

De tre hold skal dog se sig bagud, for Rotherham på 22.-pladsen har tre kampe i hånden og seks point op.

I London blev Emil Riis skiftet sent ind for Preston, der tabte 1-2 til Millwall, mens Cardiff strøg i top seks og ind i playoff-pladserne med 4-0 over Derby.


Af Jonas Dalgård
Fredag 16. april