LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Kritiserede Karius holdt nullet i Besiktas-sejr

| Super Lig | 2 kommentarer
Kritiserede Karius holdt nullet i Besiktas-sejr
Foto: Getty Images

Burak Yilmaz scorede sejrsmålet, da Besiktas lørdag aften vandt 1-0 over bundholdet Goztepe.

Det var top mod bund, der lørdag aften tørnede sammen i den tyrkiske Super Lig. Her havde tredjepladsen Besiktas besøg af Goztepe, som lå placeret under nedrykningsstregen.

Hjemmeholdet har fundet formen i 2019, hvor den tyrkiske storklub endnu ikke har tabt, og vi skal helt tilbage til midten af november for at finde seneste hjemmebanenederlag i den tyrkiske række.

Det samme kan man ikke helt sige om gæsterne fra Goztepe, der dog kom til opgøret med to uafgjorte kampe og en pokalsejr i bagagen. På fremmed græs havde de dog ikke vundet en ligakamp siden slutningen af december, og der ventede dem derfor noget af en opgave.

Efter en målløs første halvleg var anden halvleg ikke mange minutter gammel, før hjemmeholdets fans kunne juble. 

Burak Yilmaz havde været brandvarm på hjemmebane, siden han kom til klubben i januar, og i de tre forgående hjemmekampe havde han scoret fem mål. Det antal voksede efter 46 minutters spil, da Ricardo Quaresma lagde et perfekt indlæg i panden på angriberen, der ikke svigtede.

Det var ikke altid til at se, at det var top mod bund, og Goztepe var fint med i kampen. Gæsterne formåede at lægge pres på Besiktas i de sidste ti minutter, hvor de havde flere pæne muligheder.

Liverpool-ejede Loris Karius var dog hver gang på plads og formåede at holde bolden ude af nettet. 

Kampen sluttede 1-0, og tyskeren kunne derfor juble over et clean sheet og for en stund glemme kritik og historier om manglende løn, der i den seneste uge har fyldt meget i medierne.  

Med sejren indtager Besiktas tredjepladsen i den tyrkiske Super Lig med to point op til Galatasaray på andenpladsen, der dog endnu ikke har spillet i runden. Der er hele ti point op til Basaksehir i toppen, der også har en kamp i hånden.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Sand

2 kommentarer

WatfordFc 19:09          
Karius holdt nullet.
Lewandowski er gud 19:19          
Istanbul mod Izmir, altid vildt
Torsdag 23. maj
Onsdag 22. maj