Det skabte stor debat, da Huddersfield forleden præsenterede deres nye spillertrøje med de lettere kontroversielle Paddy Power stående på tværs af trøjen som et andet Miss World-pyntebånd.
Klubben, der rykkede ud af Premier League sidste sæson, spillede tidligere på ugen træningskamp mod Rochdale i den nye trøje, men nu har det irske bettingfirma, der brander sig som den frække dreng i spilklassen, afsløret, at det var en spøg.
Huddersfields nye trøje bliver i stedet for uden sponsor foran, og den er en del af Paddy Powers nye ‘red vores spillertrøjer’-kampagne.
- Trøjesponsorerne i fodbold er gået for vidt. Vi forstår godt, at der skal være plads til sponsorer i fodbold, men trøjen burde være fredet, siger Paddy Power-direktøren, Victor Corcoran, i en pressemeddelelse og tilføjer:
- Så i dag opfordrer vi alle andre sponsorer til at slutte sig til vores ‘red vores spillertrøjer’-kampagne og give noget tilbage til fansene.
Huddersfield har fortsat Philip Billing og Mathias Zanka Jørgensen i klubben.
— Paddy Power (@paddypower) July 19, 2019


Huddersfield
Championship



































