Luk

Kritisk Skov Olsen: Skuffet over mig selv

| Serie A | 14 kommentarer

Infoboks

Verona - Bologna
Serie A (21/01)
Oddset 1,82 3,65 4,20
bet365 1,80 3,60 4,20

Andreas Skov Olsen er skuffet over sine præstationer i Bologna, hvor det ikke er blevet til mange mål. Nu forsøger han at forbedre sig i sin rolle længere tilbage på banen.

Andreas Skov Olsen har ikke haft det nemt i Bologna, og nu er kantspilleren blevet rykket lidt længere tilbage på banen.

Bologna-træner Sinisa Mihajlovic har åbent sagt, at han vil omskole danskeren til en decideret wingback.

Skov Olsen forklarer ærligt, at han er skuffet over sit eget udbytte i Bologna, også da han spillede længere fremme på banen.

- Det er en rolle, hvor jeg ligger lidt længere tilbage, og jeg prøver at forbedre mig og hjælpe holdet, siger Skov Olsen på et pressemøde.

- Jeg har ikke scoret så mange mål for Bologna endnu, heller ikke da jeg spillede længere fremme, og jeg er skuffet over mig selv. Det vigtigste er at fortsætte med at arbejde for, at holdet vokser.

- Jeg forsøger at gøre mit bedste i denne nye position. Jeg vil skabe flere offensive muligheder. Selv De Silvestri har scoret mange mål i min rolle, og så kan jeg også.

21-årige Skov Olsen har spillet 12 kampe i efteråret for Bologna uden at score mål. I alt står han noteret for tre mål og fire oplæg i 64 kampe.


Af Sara Margren

14 kommentarer

Hut-li-hut 07:40          
Stakkels De Silvestri. Selv De Silvestri har scoret for den position, underforstået det må være ekstremt let, når selv han kan :)
StoutPåStadion 07:48          
Det var godt nok også nogle ringe tal. Tænker dog ikke han har fået meget spilletid i de kampe
hollie 09:05          
Kom væk fra den ligegyldige klub.
Beenhakker 09:26          
Han skal bare væk og finde en klub hvor spillestilen passer ham. Man kan jo se hvor dygtig han er på landsholdet. Jeg så ham gerne i FCK, men for hans egen og landsholdets skyld, ville det nok være bedre med Holland/Belgien, måske endda Tyskland eller Spanien
MortenM 09:31          
Tror også det er tid at han finder nye græsgange. Virker som om han trænger til et frisk pust med en anden spillestil. Hans udtryk for henholdsvis landsholdet og bologna er jo vidt forskelligt.

Videre knægt og få gang i karrieren.
Martinovic 09:40          
Han skal bare væk og finde en klub hvor spillestilen passer ham. Man kan jo se hvor dygtig han er på landsholdet. Jeg så ham gerne i FCK, men for hans egen og landsholdets skyld, ville det nok være bedre med Holland/Belgien, måske endda Tyskland eller Spanien
Samme fis som med Mæhle. Fordi de har præsteret mod nogle skodnationer på landsholdet, så er de åbenbart for gode til klubholdet.

Konkurrencen er bedre og en anden på klubholdet. I Bologna konkurrerer han med Orsolini, og han er altså noget bedre end ASO.
Beenhakker 09:55          
Martinovic

Orsolini har spillet 9 Ligakampe og har scoret 1 mål. Så hvis han er så god, hvorfor har han ikke scoret mere?

Jeg synes i øvrigt ikke Mæhle og ASOs situation er sammenlignelig. ASO har været i Bologna siden 19 mens Mæhle skiftede i 21.
Fredag 21. januar