LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Kroatien og England i uønsket uafgjort

| International | 4 kommentarer
Highlights: Belgien og Holland måtte dele i Benelux-opgør
Udligning i Belgien – Holland: Groeneveld scorer iskoldt for Holland
1-0 til Belgien: Mertens banker belgierne foran
Eric Diers herretackling: Var den til gult kort?
Jordan Pickfords vanvittige redning med hovedet
Kroatien og England i uønsket uafgjort
Foto: Getty Images
Hverken Kroatien eller England fik den nødvendige sejr i Nations League, da fredagens opgør endte helt uden mål. Belgien vandt 2-1 over Schweiz på to mål af Romelu Lukaku.

Begge hold havde brug for sejren, da Kroatien og England fredag aften mødtes for første gang siden de to landes semifinalemøde ved sommerens slutrunde.

De to hold er placeret i gruppe 4 i turneringens øverste lag, og da begge lande forinden aftenens opgør havde tabt til Spanien, kunne kun en sejr for alvor sende spændingen tilbage i gruppen.

Det var dog ikke til at se i første halvleg, der stort set ikke havde oplagte målchancer at byde på. Farligt blev det første gang i minuttet før pausen, da Eric Dier steg til vejrs på et hjørnespark, men stolpen stod i vejen for midtbanespilleren.

Efter pausen kom begge hold dog bedre frem over banen, og især Englang kom til gode chancer. Som i det 57. minut da Marcus Rashford skabte fare i det kroatiske felt, men Dominik Livakovic diskede op med en stor redning. 

20 minutter før tid forsøgte Ante Rebic sig i den anden ende, men kantspillerens forsøg blev overplaceret en smule og sejlede forbi. I det 74. minut fik Harry Kane så bolden over stregen, men der var forinden vinket for offside, og målet blev derfor annuleret.

Der endte opgøret uden mål og med uafgjort resultat, som ingen af holdene rigtig kan bruge til noget. Det betyder nemlig, at hvis Spanien blot henter et point i mandagens hjemmekamp mod England, så vil gruppevinderen allerede være fundet. 

Andetsted vandt Belgien på hjemmebane med 2-1 over Schweiz i en kamp, hvor det ellers også lignede en pointdeling mod slutningen af kampen. 

Romelu Lukaku bragte værterne i front efter fornemt opspil i det 58. minut, men der blev bragt balance i regnskabet, da Mario Gavranovic udnyttede en flot frisparkskombination et kvarter før tid. 

Romelu Lukaku ville det dog anderledes, og seks minutter før tid var den store angriber igen på pletten. 

Sejren betyder, at Belgien nu er alene i spidsen af pulje 2 med maksimumpoint efter to kampe. Schweiz har tre point, mens Island i gruppen endnu er uden point. 




Stream Belgien – Island på Eurosport Player
Advertisement

Af Casper Dalsten
Fredag 19. oktober
Torsdag 18. oktober