Luk

Kroatisk boldkunstner tilbage i Juve-træning

| Serie A | 3 kommentarer
Kroatisk boldkunstner tilbage i Juve-træning
Foto: Getty Images

Infoboks

Juventus - Verona
Serie A (21/09)
bet365 1,14 8,00 19,00
NordicBet 1,14 8,20 22,00
Oddset 1,14 8,20 19,00

Marko Pjaca er tilbage på træningsbanen for Juventus efter en korsbåndsskade, der har holdt ham ude siden marts måned.

Kroatiske Marko Pjaca er tidligere blevet udråbt som et stortalent på den europæiske fodboldscene, men adskillige skader har bremset den driblestærke fløjs udvikling.

Senest ødelagde Pjaca sit bagerste korsbånd i venstre knæ i marts måned, da han var udlejet til Fiorentina, og den skade har holdt ham ude siden da.

Men nu kan den 24-årige Juventus-spiller glæde sig over igen at være tilbage på træningsbanen.

De italienske mestre skriver tirsdag på sin hjemmeside, at Marko Pjaca var blandt gruppen af spillere, der vendte tilbage til træningen - de fleste dog efter landskampspausen.

Juventus oplyser, at Pjaca deltog i 'atletiske og tekniske øvelser', inden han genoptog sit personlige genoptræningsprogram.

Den 24-årige kroat, der har 24 landskampe på CV'et, døjede for godt to år siden med samme skade i højre knæ.

Dengang sad han ude i syv måneder.

Pjacas aftale med Juventus løber til sommeren 2021.


Af Daniel Laursen
Fredag 20. september