Luk

Kruse om mulig OL-trup: Vil gribe muligheden

| International | 3 kommentarer

Infoboks

Union Berlin - Stuttgart
Bundesliga (17/04)
Oddset 2,30 3,30 3,20
bet365 2,20 3,50 3,20

Union Berlins Max Kruse har ikke været på det tyske landshold siden 2015, men alligevel har tyskeren ikke opgivet håbet om igen at trække i nationaldragten.

Ikke siden en venskabskamp mod Frankrig tilbage i 2015 har Max Kruse været på landsholdet for Tyskland.

Men den 32-årige angriber er ikke afvisende over for tanken om igen at trække landsholdstrøjen over hovedet, siger han til Focus.

- Hvis jeg får muligheden for at være den tyske trøje, så vil jeg tage imod den. Det gør ingen forskel, om det er for det olympiske hold eller landsholdet.

- Jeg har altid drømt om det som barn. Og drømmen vil aldrig ende, så længe jeg spiller fodbold, siger Kruse ifølge mediet.

Angriberen, der i øjeblikket spiller hos Bundesliga-klubben Union Berlin, fortæller videre, at han håber på at blive en del af truppen til sommerens OL, hvor der er mulighed for at udtage tre spillere, der er født før 1. januar 1997.

- Jeg er sandsynligvis en af 12 kandidater til de tre pladser. Det giver 25 procents chance, og jeg har tidligere vist, at jeg kan lede et hold, siger Kruse.

I denne sæson har Max Kruse vist sig godt frem i Union Berlin, hvor han står noteret for syv mål og fem assists i 11 kampe.

Union Berlin ligger aktuelt nummer syv i Bundesligaen.


Af Krister Olsen

1 kommentar

Pep Guardiola 01:52          
Random..
Lørdag 17. april
Fredag 16. april