2022-03-30 15:35:15

Kryger får ansvaret i Esbjerg i vital slutspurt

Michael Kryger får ansvaret i Esbjerg sæsonen ud, og en ny permanent cheftræner bliver nok først fundet, når klubben ved, om den overlever i 1. division, fortæller direktør Jens Hammer Sørensen til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

EFB

2 - 2

HOB

Esbjerg fyrede tidligere i marts Roland Vrabec som cheftræner, hvorefter assistent Michael Kryger overtog midlertidigt, indtil en permanent løsning er på plads.

En langsigtet løsning er dog ikke lige op over, og derfor er Michael Kryger cheftræner sæsonen ud i den kriseramte 1. divisionsklub.

Det fortæller administrerende direktør, Jens Hammer Sørensen, til bold.dk.

- Som udgangspunkt har vi lavet den konstellation, der hedder Kryger som cheftræner, og så har vi Rafael van der Vaart som assistent, ligesom vi har hentet Steffen Ernemann og Lars Vind ind fra akademiet til at supplere, siger Jens Hammer Sørensen til bold.dk.

- Det er folk, som spillerne kender i forvejen, så vi stimler sammen i bussen for at bevare lidt kontinuitet.

Nogle vil ikke være 2. divisionstræner
Det besværliggør vel processen med at finde en permanent træner-løsning, at I ikke ved, om det hedder 1. eller 2. division næste år?

- Det er det, vi står i. Vi har svært ved at love en kommende træner, hvilken række vi spiller i næste år, fordi vi ligger i nedrykningsspillet.

- Når man spiller der, er der en tredjedel, der rykker ud, så vi er pr. definition i nedrykningsfare. Det tager vi meget alvorligt - både spillere, trænere og alle i administrationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Kryger får ansvaret i Esbjerg i vital slutspurt
Foto: Esbjerg fB

- Så vi må erkende, at det er svært at planlægge ret langt ud i fremtiden.

Hvordan fungerer det i praksis - har du én cheftræner til 1. division og én til 2. division?

- Lige nu er vi rigtig åbne over for at finde en dygtig cheftræner til vores førstehold. Den proces er vi i gang med.

- Det er vigtigt for os som klub, at vi får et læringsmiljø, hvor unge mennesker kan blive rigtig gode hver dag, både når det kommer til videoanalyse, ekstra træning og så videre. Det er vigtigt, at den næste træner kan levere den vare, nemlig at udvikle vores fodboldspillere.

- Så vil der være en træner, der måske siger, at han ikke er interesseret i at være træner i den tredjebedste række, og det kan jeg sådan set godt forstå.

Esbjerg-cheftrænerjob er attraktivt
Så det reelle arbejde for at finde en cheftræner starter først, når I ved, hvilken række I ligger i næste år?

- Vi kan stadig researche. Vi er i en proces, hvor vi har tid til at være grundige, og det er en sjælden situation for en fodboldklub at være i.

Men I tror vel så på, at Kryger og co. er den rette konstellation til at redde jer fra nedrykning?

- Ja, det gør vi. Ellers havde vi ikke valgt den konstellation.

Synes du, det er et attraktivt job at blive Esbjerg-træner i klubbens nuværende situation?

- Ja. At være med til at vende tingene i Esbjerg og få forløst potentialet vil trække i rigtig mange trænere, tror jeg.

Skal spille om Superliga-oprykning næste år
Men det er vel også en kæmpe opgave?

- Det er det. Men det er vigtigt for mig at sige, at vi stadig holder fast i den strategi, der hedder, at den her sæson skal være en mellemsæson, hvor vi får et yngre og mere dynamisk hold.

- Det satte vi i gang sidste sommer, og det må vi sige, vi har fået. Vi skal ikke skifte 21 mand til sommer, vi skal måske have to-tre-fire-fem tilgange, der skal gå ind i startopstillingen.

- Vi skal lave et hold, der skal spille med om oprykning til Superligaen. Det er den præmis, jeg købte ind på, da jeg kom, og det er stadig den strategi, vi har.

Mener du, det er realistisk - taget den nuværende situation i betragtning?

- Det synes jeg.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at det er lidt storhedsvanvid at tale om oprykning i næste sæson, når I pt. ligger to point fra nedrykning?

- Jeg snakker heller ikke om oprykning. Jeg siger, vi skal spille med om det. Vi ved godt, der kommer rigtig dygtige hold ned og op, og at de hold, der bliver, også er rigtig dygtige.

- Men det er en del af præmissen, hvis man skal rykke op fra 1. division. Så skal man være bedre end en lang række hold. Men det er vores mål, og det, synes jeg faktisk, både er ambitiøst og realistisk.

Stor tiltro til Kryger
Nu får Kryger mulighed for at vise, hvad han kan som cheftræner. Vil han også være i spil som permanent løsning, hvis han gør det godt?

- Det synes jeg. Det kommer jo an på, hvordan det går, både med resultater og i det daglige og om vi kan se en udvikling, både på holdet og hos spillerne.

Der er nok mange, der i jeres alvorlige situation havde hentet et lidt mere rutineret navn ind, som er vant til et stort pres. Men I er trygge ved Kryger?

- Ja, det er vi. Han er højt uddannet og har P-trænerlicens. Han har været med i de seneste syv år på højt niveau i enten Superligaen eller 1. division, enten som chef- eller assistenttræner.

- Så jeg synes, han har den fornødne faglighed, og han har sit håndværk i orden. Han lever fint med det pres, der er her, må jeg sige. Med det, vi har set indtil videre, har han gjort det rigtig godt.

Esbjerg møder torsdag aften klokken 18.00 Hobro i den første kamp i nedrykningsspillet i 1. division.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 23. runde

FT

EFB

2 - 2

HOB

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce