William Kvist glæder sig over ansættelsen af Peter Christiansen, der med sit hårde arbejde og sin vindermentalitet vil blive et stort aktiv for FCK, spår Kvist.
FC København har fredag præsenteret ny sportsdirektør i form af Peter Christiansen, der kommer til fra AGF senest i april 2021.
Ansættelsen glæder midlertidig sportslig leder William Kvist.
- Vi ser meget frem til at få PC til FCK som sportsdirektør, og vi er overbeviste om, at han har de rette redskaber i den situation, vi befinder os i, og til den fremtid, vi går i møde, siger Kvist til fck.dk og fortsætter:
- PC har med stor succes bidraget til at løfte først Randers FC og siden AGF sportsligt, og han kommer med stor erfaring og indsigt i dansk og skandinavisk fodbold og har vist en stor evne til at identificere dygtige spillere.
- PC bliver et stort aktiv i vores i forvejen stærke setup i fodboldledelsen, og vi ser frem til det samarbejde, han kommer til at få med dem.
- Han er en enormt hårdtarbejdende mand, der har taget sit vinderinstinkt med videre fra sin aktive karriere, og han har gennem mange år vist sine evner som en dygtig købmand.
- Samtidig er det også altid dejligt at få en tidligere FCK´er tilbage i Parken og på Nummer 10, så vi glæder os meget til, at PC starter, siger William Kvist.
7 kommentarer
Nu må Zanka og Rulle Fischer alene stå for arrogancen og flæberriet.
Kvist & kompagnis ´setup´ virker ikke særligt gennemtænkt. Ærligt talt.