Luk

Kvist roser teknisk direktør for Varela-handel

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC København - Lyngby
Superligaen Grundspil (01/11)
Bet25 1,26 6,00 11,00
bet365 1,33 5,00 8,50

FC Københavns 26-årige tekniske direktør Frederik Leth får store roser af sportslig ansvarlig William Kvist for at have fundet en ny klub til Guillermo Varela.

FC København har lørdag udlejet Guillermo Varela til Dynamo Moskva, og den handel er kommet i stand lang tid efter, at det danske transfervindue er smækket i.

Derfor er der ros til klubbens tekniske direktør Frederik Leth fra sportslig ansvarlig William Kvist, der i en pressemeddelelse sætter ord på lejeaftalen.

- Det er i høj grad Frederik Leth, der fortjener kredit for, at den her handel er kommet i stand. Det har ikke været en nem opgave, men han har løst den flot fra et vanskeligt udgangspunkt, hvor mange markeder er lukkede, siger Kvist til fck.dk og forklarer baggrunden for Varelas udlejning:

- Guillermo er en dygtig spiller og har gjort det godt i FCK. Med Peter Ankersens ankomst er det dog klart, at vi har for mange højrebacker i truppen.

- Derfor er det logisk for alle parter, at Guillermo får mulighed for at spille et andet sted resten af sæsonen, mens det også giver god økonomisk mening for os.

26-årige Frederik Leth blev i begyndelsen af december forfremmet til teknisk direktør i FCK efter at have været Head of Scouting and Analytics.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Jonas Dalgård
Mandag 26. oktober