Luk

Kyniske Chelsea storsejrede i CL i Rusland

| Champions League | 1 kommentar

Infoboks

FK Krasnodar - Chelsea 0-4
Champions League gruppe E
14' 0-0 Jorginho
37' 0-1 Callum Hudson-Odoi
76' 0-2 Timo Werner
79' 0-3 Hakim Ziyech
90' 0-4 Christian Pulisic

Andreas Christensen sad på bænken hele kampen, da Chelsea vandt 4-0 over Krasnodar i Champions League på trods af gode Krasnodar-perioder.

Chelsea kunne onsdag lægge sig i spidsen i Champions Leagues gruppe E, da de mødte russiske Krasnodar i Rusland.

Begge hold startede med at spille deres første opgør uafgjort i gruppen, der også tæller Sevilla og Rennes, og vinderen kunne derfor tage førstepladsen i gruppen.

Danske Andreas Christensen startede på bænken for Chelsea.

Efter et kvarters spil fik Chelsea et straffespark, efter Timo Werner blev fældet i Chelsea-feltet. Det spark tog Jorginho sig af, men midtbanespilleren brændte muligheden ved at skyde på stolpen.

Krasnodar var fint med i opgøret, men de kom ikke frem til de store målchancer.

Med ti minutter tilbage af første halvleg endte gode Chelsea-kombinationer med, at Kai Havertz fandt Callum Hudson-Odoi i feltet. 

Den unge Chelsea-kant tog et træk ind i banen og afsluttede. Krasnodar-målmand Matvey Safonov havde fine muligheder for at redde forsøget, men skuddet røg i stedet under ham til en Chelsea-føring på 1-0.

I anden halvleg startede Chelseas Mateo Kovacic med at have et fint langskudsforsøg, som gik forbi mål. 

Derefter kom hjemmeholdet Krasnodar meget bedre med i opgøret, og de fik presset Premier League-mandskabet i flere situationer.

Ti minutter inde i anden halvleg endte et hjørnespark hos Yury Gazinsky, der umarkeret flugtede bolden på overliggeren.

Krasnodar-presset fortsatte, og Chelsea stod langt tilbage på banen. Evgeni Chernov havde en fin flugter, der gik snert forbi, mens Chelsea lurede i den anden ende på kontraer og havde en fin chance til Hakim Ziyech.

Chelsea overlevede Krasnodar-presset og fik endnu en gylden mulighed på et straffespark, da en Krasnodar-forsvarer havde hånd på en afslutning fra Christian Pulisic.

Denne gang fik Timo Werner muligheden for at sparke, og han bankede sikkert Chelsea på 2-0.

Kort efter satte Timo Werner et andet nyindkøb op til scoring, da Hakim Ziyech fandt plads i feltet og scorede til 3-0 med en scoring i det lange hjørne.

Chelsea satte det sidste søm i kisten kort før tid, da bolden efter endnu en omstilling havnede hos Pulisic i feltet. Den indskiftede amerikaner bankede kontant Chelsea foran 4-0, som blev kampens slutresultat.

Dermed rykker Chelsea på førstepladsen i gruppen inden Sevilla og Rennes spiller senere onsdag.


Af Johannes Skjøth
Lørdag 28. november
Fredag 27. november