Luk

Kyniske Horsens nedlagde EfB efter drama

| 3F Superliga | 17 kommentarer

Infoboks

Esbjerg fB - AC Horsens 1-2
Superligaen Pulje 2
15' 0-1 Hallur Hansson
45' 1-1 Rafal Kurzawa
72' 1-2 Ayo Simon Okosun
80' 1-2 Bjarke Jacobsen

Esbjerg havde mange chancer og var meget tæt på at score til sidst, men alligevel trak Horsens sig sejrrigt ud af opgøret med 2-1 i pulje 2 i 3F Superligaen.

Esbjerg fB og AC Horsens krydsede klinger på Blue Water Arena i Esbjerg i pulje 2 i nedrykningsspillet i 3F Superligaen.

Hjemmeholdet fra Vestjylland var allerede inden opgøret sikre på at rykke ned i 1. division, mens AC Horsens kæmper om førstepladsen i puljen med Randers FC.

Horsens var inden opgøret et point foran Randers i puljen, mens Esbjerg var isoleret i bunden – 18 point efter Horsens.

Kampen startede lige ud, hvor begge mandskaber så hinanden an. Det var AC Horsens, der skulle få den bedste start, og her brillerede 16-årige Jeppe Kjær, der til dette opgør havde fået chancen fra start. 

Han leverede en fiks aflevering til Hallur Hansson i Esbjerg-feltet, og her var færingen ganske sikker. Han udplacerede Vito Mannone i målet til 1-0 for Horsens. 

Kort efter var Hansson på spil igen, og han prøvede at finde Jeppe Kjær på midten, men denne gang endte samarbejdet mellem de to ikke med et mål. 

Esbjerg ville dog også lege med. Patrick Egelund kom alene igennem, men her hev Matej Delac en flot redning op. 

Mohammed Dauda forsøgte sig også fra en spids vinkel få minutter efter og trykkede af mod kassen, men intet mål til Esbjerg.

Esbjerg pressede massivt på, og det lugtede meget af en udligning til Esbjerg. Delac hev den ene flotte redning op efter den anden, og til sidst sparkede Dauda bolden forbi mål efter 26 minutter.

Det var en livlig første halvleg. Nicolai Brock-Madsen fik en god mulighed for AC Horsens, da han bragede bolden tæt forbi mål. 

Den offensive Horsens-spiller var på spil igen kort efter. Brock-Madsen ramte bolden lidt tilfældigt, men den gik forbi mål. 

Så var det Esbjergs tur. 

Rafal Kurzawa var meget tæt på at bringe Esbjerg på 1-1, da han forsøgte sig med et indlæg. Det var dog ved at snyde Matej Delac, og igen måtte AC Horsens-målmanden redde gæsterne. 

Esbjerg havde mange chancer, men ind ville bolden ikke. 

Lige inden pausen lavede Bjarke Jacobsen en fejl, og det udnyttede Kurzawa. Han tog et par korte træk og trykkede af fra distancen. Den strøg i mål til 1-1 for Esbjerg. 

Efter en underholdende første halvleg stod der 1-1, hvor Esbjerg pressede godt på. 

Esbjerg pressede også på i anden halvleg og spillede sig frem til flere store chancer. Dauda var igen på spil efter 62 minutter, da han kom alene igennem med AC Horsens-målmanden, men Esbjerg-spilleren brændte igen. 

Der stod Esbjerg på det meste i anden halvlegs indledning, og derfor var det også hjemmeholdet, der havde de største chancer. 

Joni Kauko fik en fin hovedstødsmulighed med 25 minutter igen, men Horsens-forsvaret stod solidt. 

Horsens skulle dog stik imod spil og chancer komme foran med 2-1. Efter en lidt tilfældig bold, hvor Esbjerg-forsvaret ikke så alt for heldigt ud, dumpede bolden ned til Simon Okosun efter en aflevering af Peter Therkildsen. 

Okosun tog bolden flot ned med hælen og sparkede fladt mod mål. Skuddet blev rettet af, og så sejlede bolden i kassen til 2-1 for Horsens efter 71 minutter. 

Så jagtede Esbjerg det udlignende mål og skiftede i den forbindelse Mads Larsen og Daniel Anyembe ind på banen. 

Det skulle dog gå mere galt for Esbjerg. Horsens fik tilkendt et straffespark med ti minutter igen, da Esbjerg-forsvaret var uopmærksomt efter et hjørnespark. 

Sparket tog Bjarke Jacobsen sig af, men her viste Vito Mannone stor klasse og reddede straffesparket. Dermed levede Esbjerg endnu. 2-1 til Horsens.

Nicklas Røjkjær bankede et skud mod Horsens-målet med fem minutter igen, men det endte ikke med en scoring. 

Peter Therkildsen sendte et drøn af et frispark afsted med to minutter igen, men det gode forsøg ramte overliggeren.

I de døende sekunder var Esbjerg-målmand Mannone meget tæt på at bringe Esbjerg på 2-2, men Delac leverede en flot redning. 

Nu havde Esbjerg travlt, men vestjyderne endte aldrig med at komme tættere på. Kampen endte 2-1 til Horsens. Dermed har Bo Henriksens tropper fire point ned til Randers FC i pulje 2. 

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Anders Jensen
Tirsdag 11. august