Luk

Kyniske kasakhere gjorde det af med Brøndby

| The Atlantic Cup | 8 kommentarer

Infoboks

FC Astana - Brøndby IF 2-1
The Atlantic Cup
29' 1-0 Marin Tomasov
45' 1-1 Mikael Uhre
56' 2-1 Marin Tomasov

Astana var skarpe på sine chancer, mens Brøndby ikke formåede at udnytte sine, og så vandt kasakherne med 2-1 i Atlantic Cup.

Brøndby kunne med både sejr og uafgjort spille sig i finalen ved Atlantic Cup, da klubben mandag aften var oppe imod Astana fra Kasakhstan.

Cheftræner Niels Frederiksen stillede med en lidt blandet landhandel i sin startopstilling, hvor Jens Martin Gammelby blev prøvet af i midterforsvaret, mens Jesper Lindstrøm blev brugt som angriber, og Andreas Bruus, som er angriber, stiftede igen bekendtskab med højre wingback.

Netop Andreas Bruus var en af de første til at komme i nærheden af en scoring. Det gjorde han efter 24 minutter, da han trykkede af fra distancen med venstrebenet, men bolden strøg snert forbi mål.

Brøndby kombinerede egentlig fint, men det var kasakherne, der er efter 29 minutter bragte sig foran. Marin Tomasov løb dybt og fik en stikning, inden han meget sikkert udplacerede Marvin Schwäbe i målet.

Ti minutter senere var Astana igen meget tæt på, men den uidentificerede afslutter misbrugte på det skammeligste, da han fra få meter formåede at sende bolden på overliggeren.

Kort før pausefløjt lykkedes det Brøndby at slå tilbage. Kevin Mensah driblede sig mod baglinjen og lagde bolden skråt tilbage til Mikael Uhre, der med indersiden vinklede bolden i nettet til 1-1.

Ti minutter inde i anden halvleg kom Astana dog foran igen. Unge Andreas Pyndt lavede en opspilsfejl midt på banen, og det gav Astana mulighed for en lille omstilling. Bolden havnede hos Marin Tomasov, som trak ind fra højre og scorede sit andet mål i kampen med et hårdt spark ved nærmeste stolpe.

Efter 68 minutter fik Kamil Wilczeks erstatning Samuel Mraz muligheden, da han steg op til et indlæg og headede på mål. Der var dog ikke meget fart i indlægget, og angriberen kunne ikke tilføje yderligere fart til den, så Astana-keeperen reddede let.

Brøndby havde på dette tidspunkt skiftet flere unge folk på banen, som dog intet kunne gøre ved nederlaget.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

8 kommentarer

bruger 129220 22:58          
Hvilken kamp har bold.dk set? Astana brændte vel 4-5 100% chancer, og BIF scorede vel den eneste gang de reelt fik spillet Astana tynde. Og det skriver jeg som BIF-fan. ;)
Cerezo 23:01          
Første gang i år at jeg havde mulighed for at se en af Brøndbys træningskampe og må sige at det ikke så for godt ud. Man var meget på hælene i store perioder af kampen og havde svært ved at spille sig ud af Astanas pres. Og som artiklen nævner var der bare en anden kynisme over kasakherne og især den dobbelte målscorer Marin Tomasov.

Brøndby havde svært ved at spille sig frem til noget og der var en del gange hvor afleveringerne glippede. Slimane og Bruus havde eksempelvis gode muligheder for et fremspil respektive et indlæg i overtiden men savnede kvalitet i de aktioner.

Jeg ved godt at spillerne skal doseres men synes der var lige lovligt mange ændringer i dag. Burde man ikke give Gammelby chancen som wingback i en kamp som denne? Nu fik Bruus hele kampen på den plads. Jeg håber at man bruger de sidste par træningskampe på at få en idealopstilling på plads inden man møder OB om knapt to uger.
græskongen 23:10          
Hvem end der har lavet den overskrift må være på svampe :D
Astana var alt andet end kyniske, rammer 2 gange stolpe i 1. halvleg, den ene midt for mål på en tværaflevering lige ude foran lille felt.
2. halvleg header jung fx også en bold baglæns hvor en modspiller står alene midt for mål med 3 meter til nærmeste bif-spiller og brager den over.
Hvis man er i godt humør kan man tilskrive brøndby 2 chancer, men det ændre ikke på at de kunne have tabt med tenniscifre i dag hvis kynismen havde været der for Astana.
29 Corleone 23:16          
@ bruger 129220

Tänkte präcis det samme. The lignede jo at Astana spillede Squash, med Bröndbys stolper som muren. Bröndby var yderst heldige med ikke at faa en stor rövfuld. Det siger jeg ogsaa som BIF fan...
Cerezo 23:28          
Er for så vidt enig med jer andre og vil fortydlige at jeg nok egentlig mere mener at Astana var mere direkte i sin stil end Brøndby og virkelig fik presset et til tider usikkert Brøndby-forsvar (det hjalp dog lidt på det til sidst da Maxsø kom ind). Tomasov synes jeg imidlertid godt man kan kalde kynisk -det var et par kliniske afslutninger han fik fyret af med sit venstreben.
Unikum 00:13          
Tror desværre bare vi må indstille os på at niveauet er noget lavere, specielt med tanke på at Wilzcek og Kaiser er væk. Den måde der er blevet ageret på i dette vindue har ikk just huet mig og det kommer forårs sæsonen heller ikk til at gøre. Men måske om nogle sæsoner er vi igen med hvor det er sjovt.
Kannibal 03:52          
At tabe 2-1 til Astana med den opstilling er jo ikke noget man skal blive pessimist af. Det var langt hen af vejen b-kæden, uden Marxø, Vigen, Jung, Marz, Hedlund, altså de fleste af de spillere, der skal bære holdet i foråret. Og med underlige eksperimenter, som Gammelby i midterforsvaret.

Opstillingen mod IFK Norrköping to dage tidligere var væsentligt tættere på den optimale startopstilling - og der spillede vi efter sigende fint og vandt sikkert over sidste års 5´er i allsvensken.

(Ikke at jeg ikke er nervøs - det er en ung tynd trup vi går ind i foråret med, men den her kamp kan man altså ikke udlede meget af).
Fredag 22. januar
Torsdag 21. januar