


Deportivo La Coruna jagtede lørdag vigtige point i bundstriden af La Liga, da holdet havde besøg af Eibar.
Cheftræner Clarence Seedorf lod Michael Krohn-Dehli starte ude for hjemmeholdet, og herfra kunne han se Lucas Perez komme tæt på for hjemmeholdet efter få minutter, men han sparkede lige på Marko Dmitrovic.
Kort efter kom Eibar foran på lidt af en målmandsfejl.
På et indlæg fra højre side gik den tidligere OB-keeper Maksym Koval helt skævt ud af målet, og så kunne Tikashi Inui nemt lægge bolden i det tomme mål til 1-0.
Efter 30 minutter kom Deportivo tæt på, da Florin Andone sendte bolden på stolpen. Holdet nåede dog ikke at ærgre sig længe, før holdet alligevel fik scoret.
Andone headede bolden på stolpen, så den røg tilbage ind på Eibar-målmand Marko Dmitrovic og i nettet til 1-1.
Kort før pausen gik det galt for uheldige Maksym Koval igen. Koval tog et træk ud af feltet, så bolden røg fra ham, og han stormede ud af feltet og fik flæsket Joan Jordan og modtog et rødt kort.
Gæsterne fra Eibar benyttede overtallet ved at sidde tungt på spillet efter pausen, men holdet havde samtidig svært ved at spille sig til de helt åbne muligheder.
Hjemmeholdet kæmpede bravt, og den indskiftede reservemålmand Ruben Martinez tog sig af de sparsomme forsøg, som kom.
Eibar intensiverede pressede mod slutningen, men Deportivo holdt hjem og sikrede sig det ene point. Holdet har stadig et point til den rigtige side af stregen, mens Eibar ligger nummer otte.
Samtidig havde Leganes besøg af Malaga, og her vandt Leganes med 2-0.


Malaga
Deportivo La Coruna
Leganes
Eibar
La Liga































