Luk

Lampard bekræfter option i Silvas kontrakt

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Burnley
Premier League (31/01)
Oddset 1,40 4,70 8,20
bet365 1,40 4,75 7,50

Frank Lampard bekræfter, at der er en option i Thiago Silvas kontrakt, så aftalen kan forlænges med en sæson. Det er meget muligt, den udløses, siger Frank Lampard.

Chelsea hentede i august den rutinerede stopper Thiago Silva, der skrev under på en etårig kontrakt, men den aftale kan meget vel blive længere.

I hvert fald bekræfter manager Frank Lampard, at der er en option på yderligere et år i kontrakten, og som tingene går lige nu, så kan det meget vel ske, at den udløses, siger Lampard.

- Jeg har set skriverierne, og ja, der er en option i Thiagos kontrakt, som vi kan se på, som sæsonen skrider frem. Han har en option på at forlænge aftalen, og med den måde han spiller på, så er jeg meget glad for ham, og det er noget, vi vil se ind i, siger han ifølge Chelseas hjemmeside og fortsætter:

- Jeg var overrasket over den måde, som rygterne kom ud på. Men ja, han har en option på at forlænge sin aftale.

Brasilianske Thiago Silva er 36 og har spillet ni kampe siden skiftet til Chelsea.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 27. januar