Luk

Landsholdslæge: Fantastisk hurtig hjælp

| Danmark | 15 kommentarer

Infoboks

Landsholdslæge Morten Boesen fortæller, at Christian Eriksen havde puls og vejrtrækning, da lægerne kom på banen, men den forsvandt efterfølgende. 

Danmarks åbningskamp mod Finland blev fuldstændigt overskygget af, at Christian Eriksen faldt om kort før pausen. 

Efter kampen har landsholdslæge Morten Boesen sat ord på, hvordan han oplevede situationen. 

Han understregede, at han talte ud fra den viden, som han har lige nu. Han vil desuden ikke gå i detaljer, før han har snakket med Christian Eriksen selv og familien. 

- Jeg vil starte med at sige, at jeg har endnu ikke snakket med i detaljer med Christians familie eller Christian, og derfor vil jeg heller ikke gå i detaljer her på det her møde. Jeg vil gerne kommentere på det, jeg har set på skærmen.

- Vi bliver kaldt på banen, da Christian falder om, og det har jeg ikke selv set. Det bliver ret hurtigt tydeligt, at han er faldet om. Da vi kommer ind til ham, så ligger han på siden og har vejrtrækning og puls. Men ret hurtigt ændrer det billede sig, og så starter vi akut hjertebehandling. 

- Der er fantastisk hurtig hjælp fra stadionlæger og beredskabet. Med det samarbejde får vi iværksat de ting, man skal iværksætte og får Christian tilbage, og han taler til mig. Han bliver kørt videre til hospitalet for yderligere undersøgelse, fortalte Morten Boesen på det efterfølgende pressemøde.

DBU har meldt ud, at Christian Eriksen er vågen og stabil, men han bliver natten over på Rigshospitalet til undersøgelse.  


Af Andreas Roesen
Søndag 25. juli
Lørdag 24. juli