Den tidligere danske landsholdskeeper stopper som bekendt som sportschef i OB til nytår, men vil altså ikke helt forlade den fodboldverden, som han har været del af i en menneskealder.
- Mit arbejde bliver ikke bare at udvikle målmænd på den ydre front, men også at trænge ind i deres psyke og få rettet fejl på alle områder samt være behjælpelig med planlægning, målsætning og så videre. Man kan drage paralleller til erhvervslivet, hvor coaching er et udbredt begreb. Jeg er så glad for, at jeg er gået ind i det her. Det er utroligt udfordrende at forme sit eget liv efter så mange år i OB, siger Høghen til B.T.
Lars Høgh forestiller sig, at han kan gå ind og arbejde med både unge og urutinerede keepere samt mere rutinerede SAS Liga-målmænd.
Første ordre i det nye firma er allerede faxet ind. Et job på Idrætshøjskolerne i Oure på Sydøstfyn.

































