Luk

Lars Høgh optages i Fodboldens Hall of Fame

| VM kval. UEFA | 17 kommentarer

Infoboks

Lars Høgh er fredag blevet optaget i Fodboldens Hall of Fame, skriver DBU, der hylder legenden for mange års tro tjeneste på landshold og hos OB. 

Michael Laudrup, Peter Schmeichel, Richard Møller Nielsen og Morten Olsen er blot nogle af de legender, der allerede er i Fodboldens Hall of Fame. 

En liste, der hylder de største danske fodboldspiller gennem tiden. 

Den liste har fået et ekstra navn, for fredag meddeler DBU, at man har optaget Lars Høgh på listen. 

Den nyhed blev hovedpersonen overrakt torsdag af Michael Laudrup, der er medlem af juryen og besøgte den legendariske keeper med anerkendelsen. 

- Lars Høgh var en fremragende målmand. Alene 817 kampe for OB igennem 23 år – rekord for en spiller i dansk topfodbold formentlig for altid – understreger hans format og loyalitet.

- Han havde fået mange flere A-landskampe, hvis vi ikke i den periode havde haft Peter Schmeichel. Siden har Lars været en inspirerende målmandscoach for såvel klubhold som herrelandsholdet.

- Men det er for sine meritter på banen, han nu optages i Fodboldens Hall of Fame. Det glæder mig. Lars er et stort menneske, forklarer Michael Laudrup til DBU's hjemmeside om hæderen. 

Lars Høgh selv glæder sig også over anerkendelsen fra DBU. 

- Fodbold har betydet rigtig meget for mig i hele mit liv. Det er der, jeg har haft kæmpe oplevelser, både som spiller og som træner. Og det er her, jeg har mødt rigtigt mange fantastiske mennesker, som jeg i dag betragter som nære venner.

- Både min familie og jeg er meget stolte over optagelsen i Fodboldens Hall of Fame, forklarer målmandstræneren på det danske landshold. 

Lars Høgh nåede i alt otte kampe for det danske landshold. 

Han er i øjeblikket hårdt ramt af sin kræftsygdom og har selv fortalt, at lægerne har sagt, at det er et spørgsmål om måneder for hans vedkommende. 

Du kan se alle medlemmer af Hall of Fame her. 


Af Andreas Roesen

17 kommentarer

Pep Guardiola 11:08          
Fuld fortjent. Han var nok blevet det på et tidspunkt, og spørgsmålet om han ikke allerede burde være der, men dejligt at man skynder sig at få ham mens han stadig er her. Føler virkelig med ham. En dybt sympatisk mand som skal have al den hyldest han kan få mens vi stadig kan.
CopenhagenNoice 11:23          
Kæmpe +1 herfra
Liga 11:54          
jeg husker fodbold fra 86, det år stod Lars på mål i Mexico da han stoppede i 2000 var det som om der manglede en hjørnesten i mit fodboldbillede, han hørte ligesom til. Og i 86 havde han jo stået på topplan i 9 år....efter at Richard Møller Nielsen tog ham med på OBs førstehold i 77 (fantastisk som historierne nogen gange hænger sammen)

Husker at han havde et vanvittig topniveau og højt bund niveau, i dag ville sådan en spiller aldrig få lov at blive i dansk fodbold.
Jeg husker også at han godt kunne blive sur/vred men det kom på fynsk og var altid saglig- han var svær ikke at elske som målmand og han virker til at have haft en kampe positiv indflydelse på mange omkring sig i sit virke efter han stoppede som målmand.
Godt træk af DBU og Tak for alle oplevelserne til Lars, Alt det bedste til Lars og Familien
Vamosdk 11:55          
Selvfølgelig.
Kick and rush 12:08          
Stor målmandslegende i DK, så fuldt fortjent med denne hæder. En af få spillere, som alle fans på trods af klubforhold havde sympati for, mens han spillede. Som en anden skriver, ville en målmand af Høghs kaliber i dag blive solgt til udlandet i løbet af ingen tid.
Tillykke herfra.
LØMBØ 12:28          
Han er så sej den mand. Han er vel en af de få fodboldspillere som næsten alle kan li´.
Kæmpe idol da jeg var barn. Jeg synes han var så sej med det lange garn :D

Vi skal alle herfra en dag og Lars Høgh har, ifølge ham selv, heldigvis haft et fedt liv med en masse oplevelser. Det må være hårdt for ham og familien, men trods alt også dejligt at få så meget kærlighed inden det er slut.

Du bliver klappet herfra Lars!
siposip 12:41          
Stor Dansk legende med en rekord der ALDRIG bliver slået i Dansk klubfodbold.
Nej, han var ikke nødvendigvis den bedste i nogle af sine generationer(men han var også handicappet af sin højde), men en forbilledlig rollemodel både på og uden for banen og en ægte klubmand, så at han bliver hyldet nu er rigtigt godt set af DBU, da han fortjener det. Især når klubben han viede sin spillerkarriere til tilsyneladende havde glemt hvem han var(Ikke OB´s fans dog).
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar