LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Lars Jacobsen klar for FC København

| bold.nyt | kommentarer
Lars Jacobsen klar for FC København
Den 24-årige forsvarsspiller Lars Jacobsen skifter med øjeblikkelig virkning fra Hamburger SV til FC København.

Den tidligere OB-spiller var blevet lagt på is i Hamburger SV af træner Klaus Toppmöller, der fortalte danskeren, at han ikke blandt de foretrukne 15-17 spillere. Derfor kunne det ikke gå hurtigt nok for Lars Jacobsen med at komme væk fra den tyske klub, hvor han har spillet de seneste halvandet år uden for alvor at erobre en stamplads.

Han var for kort tid siden et smut på prøvetræning i Anderlecht, men det udløste ikke en kontakt, og nu er han så landet i FCK, der dermed udmanøvrerede OB i jagten på en underskrift fra Lars Jacobsen.

- Lars Jacobsen er en all-round forsvarsspiller. Han er en værdifuld spiller, som på kort sigt giver os en hårdt tiltrængt garderingsmulighed på alle positioner i bagkæden. På længere sigt er det en spiller, der kan udvikle sig endnu mere hos os og blive et emne til det danske A-landshold, siger FCKs sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm.

Lars Jacobsen er højre back, og han skal dermed kæmpe med en anden tidligere udlandsprofessionel, Ole Tobiasen, om pladsen. Det var også vigtigt for FCK at få en gardering for Tobiasen, der har døjet en del med skader, siden han kom til den danske mesterklub.

- Jeg har haft halvandet lærerige år i Hamburg, og jeg mener, jeg har styrket mig både fysisk og mentalt. Jeg er en bedre spiller nu, end da jeg var hos OB, men trænger til mere spilletid. FC København er en stor klub, og der er selvfølgelig konkurrence om pladserne, men jeg er kommet til klubben for at få en stamplads, og er klar til at tage imod udfordringen – jeg glæder mig, siger Lars Jacobsen.

Lars Jacobsen har været og er genstand for et juridisk slagsmål mellem Hamburger SV og OB. Den fynske klub mener at være berettiget til fire millioner kroner på grund af reglerne om kompensation for træning og udvikling. FIFA gik ind i sagen, og fodboldorganisationen tilkendte OB godt to millioner kroner. Den dom har Hamburger SV dog valgt at appellere, og selv om Lars Jacobsen nu skifter til FCK, så fortsætter tvisten mellem OB og HSV.


Stream Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Lars Petersen
Onsdag 17. oktober
Tirsdag 16. oktober