Luk

Larsen-mål og Desler-oplæg i vigtige EL-sejre

| Æresdivisionen | 0 kommentarer
Larsen-mål og Desler-oplæg i vigtige EL-sejre
Foto: FC Groningen

Kasper Larsen scorede til slutresultatet 2-0 for Norrköping, der slog St. Patricks i Europa League-kvalifikationen. Mikkel Desler assisterede for Haugesund.

De to danske stoppere Rasmus Lauritsen og Kasper Larsen var torsdag aften i startopstillingen for svenske Norrköping i udekampen mod irske St. Patricks.

Det var første af to kampe i Europa League-kvalifikationens første runde, og efter en målløs første halvleg tog Norrköping føringen efter pausen.

Da stadionuret rundede 55 minutter dukkede Simon Thern nemlig op og sendte svenskerne på 1-0.

Den stilling holdt indtil fem minutter før tid, hvor Kasper Larsen kom på scoringstavlen efter et hjørnespark.

Danskeren sikrede dermed et fremragende udgangspunkt forud for returkampen i Sverige om en uge.

I Nordirland mødte Haugesund, der havde Benjamin Tiedemann Hansen og Mikkel Desler med fra start, Cliftonville.

Det opgør bød blot på en enkelt scoring, og den lagde Desler op til kort før pausen.

Med 1-0-sejren har Haugesund også et fint udgangspunkt inden returkampen i Norge i næste uge.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 22. juli
Søndag 21. juli