Ekstraklasa -Lasse Nielsen på vej væk fra Lech Poznan
2018-01-21 09:10:57
Foto:

Lasse Nielsen på vej væk fra Lech Poznan

Lech Poznan er på vej til at skille sig af med den danske forsvarsspiller Lasse Nielsen, som har forladt klubbens træningslejr i Tyrkiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lasse Nielsen har i de seneste 18 måneder tørnet ud for polske Lech Poznan, men nu nærmer det eventyr sig en afslutning.

Den polske klub skriver således på sin hjemmeside, at den danske forsvarsspiller har forladt træningslejren i Polen for at arbejde på et klubskifte.

Det bliver bekræftet af Lasse Nielsens agent Casper Grønn.

- Lasse har i en periode levet væk fra sin familie og kunne nok godt tænke sig at komme tættere på sin familie, end der hvor han er lige nu, siger Grønn til bold.dk.

Agenten siger, at det ikke nødvendigvis betyder, at han skal til Danmark - men et skifte væk fra den polske klub er ikke langt fra at være en realitet.

- Der er ikke noget, der er 100 procent, før det er på plads, men han har forladt træningslejren med henblik på at skifte klub, siger Casper Grønn.

Lasse Nielsen var fast mand for Lech Poznan i starten af denne sæson, men mistede sin plads i slutningen af efteråret. Han har i alt spillet 43 kampe for klubben.

Den 30-årige forsvarsspiller har kontraktudløb i sommeren 2019.

nicolai@bold.dk

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce