Luk

Laudrup hyldet som det største sportsnavn

| bold.nyt | 26 kommentarer

Michael Laudrup er blevet kåret som det største sportsnavn i de seneste 125 år i anledning af Danmarks Idrætsforbunds jubilæum.

125 atleter fra 35 sportsgrene var nominerede, men i sidste ende løb Michael Laudrup med prisen.

I forbindelse med Danmarks Idrætsforbunds 125-års jubilæum blev Laudrup lørdag aften hyldet som det største sportsnavn, siden DIF blev grundlagt i 1896.

- På den ene side er jeg fantastisk stolt over at have fået prisen, og at folk har stemt på mig. På den anden side synes jeg ikke, at man kan lave det her til en konkurrence, lød det ifølge Ritzau fra Michael Laudrup umiddelbart efter annonceringen.

Som aktiv nåede Laudrup at vinde fire mesterskaber med Barcelona samt et enkelt med både Real Madrid, Juventus og Ajax, mens det for Danmark blev til 104 landskampe og 37 scoringer i rødt og hvidt.


Af Martin Schmidt
Fredag 3. december
Torsdag 2. december