Luk

Laursen assisterede i nyt FC Emmen-nederlag

| Æresdivisionen | 0 kommentarer
Laursen assisterede i nyt FC Emmen-nederlag
Foto: Emmen FC

FC Emmen måtte igen se sig slået, da de lørdag aften tabte 1-2 mod Utrecht. Nikolai Laursen assistede for gæsternes eneste scoring.

Nikolai Laursen og FC Emmen har ikke fået en god start på Æresdivisionen, og den dårlige start fortsatte lørdag aften på udebane mod Utrecht.

Den danske angriber startede på banen mod værterne, der havde fået syv point i sæsonens første fem kampe. Omvendt havde danskerklubben tabt fire af de første fem kampe og havde blot tre point på kontoen.

Efter 38 minutter sendte Adrian Dalmau Utrecht på sejrskurs, da han pandede et hjørnespark i kassen til en føring for hjemmeholdet.

Ti minutter efter pausen blev den føring fordoblet, og igen faldt scoringen efter et hjørnespark. Gyrano Kerk kom højest i feltet, og så stod der 2-0.

Emmen fik bragt lidt spænding tilbage i opgøret blot fire minutter senere. Nikolai Laursen havde næstsidste fod på bolden, da han fandt Michael de Leeuw, som drev bolden ind i feltet og sendte reduceringen i kassen.

Det blev dog ikke mere spændende end det, og da dommeren fløjtede for sidste gang, kunne Utrecht juble over en 3-1-sejr, efter indskiftede Jean-Christophe Bahebeck slog sidste søm i kisten dybt ind i overtiden.

Omvendt måtte Emmen acceptere sæsonens femte nederlag i seks kampe. 


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober