Luk

Lazio bekræfter: Ved at sælge portugisisk duo

| International | 0 kommentarer
Lazio bekræfter: Ved at sælge portugisisk duo
Foto: Getty Images

Infoboks

Benfica - CD Guadalajara
Champions Cup (20/07)
bet365 1,22 5,25 12,00
NordicBet 1,23 5,90 12,00
Oddset 1,20 5,60 10,50

Lazio-sportsdirektør Igli Tare bekræfter over for O Jogo, at Benfica er interesserede i at købe Pedro Neto og Bruno Jordao.

19-årige Pedro Neto og 20-årige Bruno Jordao har aldrig fået det store gennembrud i Lazio, efter duoen kom til Serie A-klubben fra Braga i sommeren 2017.

Det er kun blevet til henholdsvis 42 og 87 minutter i Serie A for den portugisiske duo, der nu kan være på vej tilbage til hjemlandet, hvor Benfica på har været meldt interesseret.

Lazio-sportsdirektør Igli Tare bekræfter nu interessen og forhandlingerne med de portugisiske mestre. Det sker i et interview med O Jogo.

- I øjeblikket går forhandlingerne godt, men vi må vente og se og fortsætte samtalerne. Det har aldrig været os, der ville sælge Pedro Neto. Det var Benfica, der viste interesse, siger han.

Han ønsker ikke at fortælle, hvor meget Lazio vil have for spillerne, eller hvor meget Benfica er villige til at betale.

- Det er to vigtige spillere, der har udviklet sig enormt meget – især i det seneste år, siger han.

- Vi må se, hvad der sker, for begge spillere er med i trænerens planer. Vi må beslutte os, hvad der er det bedste for vores fremtid.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 18. juli