Luk

Lazio-matchvinder: Målet er stadig CL-pladsen

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Lazio - Inter 2-1
Serie A
44' 0-1 Ashley Young
50' 1-1 Ciro Immobile
69' 2-1 Sergej Milinkovic-Savic

Sergej Milinkovic-Savic fastholder, at Lazios mål er Champions League-kvalifikation efter søndagens erobring af andenpladsen i Serie A.

Lazio tog søndag aften en 2-1-sejr over Inter, og samtidig snuppede man Christian Eriksen og co.'s andenplads i Serie A.

Dermed er man et point efter Juventus på førstepladsen i Serie A, men det får ikke Lazio til at ændre målsætning, siger aftenens matchvinder Sergej Milinkovic-Savic ifølge Football Italia.

- Det vi føler os forpligtet til er at opnå Champions League-kvalifikation, men hvis vi er i toppen af ligaen mod slutningen, så hvorfor ikke gå efter Scudettoen?, lød det fra Milinkovic-Savic, der fortsatte om kampen:

- Inter spillede ikke en god første halvleg, og vi skabte flest chancer, men de scorede. Så vi gik ind i omklædningsrummet, sagde at det skulle være vores kamp, og vi kom ud med den samme attitude, som var det 0-0.

- Inter kommer ikke til at give op, fordi vi vandt i aften. Vi giver ikke op lige meget hvad der sker i fremtiden, og så må vi bare se, hvordan tingene udvikler sig.

Inter er to point efter Lazio på andenpladsen.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 31. marts
Mandag 30. marts