LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Lazio sendte Marseille ud i Durmisi-comeback

| Europa League | 6 kommentarer
Highlights: Frankfurt spillede sig til knockout-fasen med Europa League-sejr over Apollon
Highlights: Lazio og Durmisi tilkæmpede sig tre point mod Marseille
Lazio sendte Marseille ud i Durmisi-comeback
Foto: Getty Images
Lazio slog torsdag aften Marseille med 2-1 i Europa League og sendte dermed franskmændene ud af turneringen. Riza Durmisi gjorde comeback.

Riza Durmisi var torsdag aften tilbage fra start hos Lazio efter en armskade, der har holdt ham ude siden udekampen mod Eintracht Frankfurt i starten af oktober.

Han og Lazio skulle i Europa League på hjemmebane op mod Marseille, som jagtede at holde sig i live i gruppen, mens hjemmeholdet var ude efter tredje sejr.

Kort før pausen vippede Ciro Immobile bolden ind i anden på Marco Parolo, som sørgede for en pauseføring på 1-0 til Lazio.

Immobile var igen i oplæggerens rolle efter pausen. Denne gang servicerede han Joaquin Correa med en perfekt stikning i dybden, som Correa behandlede efter fortjeneste ved at sende den i nettet.

Florian Thauvin bragte lidt spænding tilbage i opgøret med sin reducering efter en times spil, men det lykkedes Lazio at holde hjem og sende Marseille ud i Europa League-mørket.

Andetsteds snuppede Eintracht Frankfurt på udebane en 3-2-sejr over Apollon Limassol. Derfor topper tyskerne nu gruppen med maksimumpoint, mens Lazio indtager andenpladsen med ni point. 

Marseille og Apollon har begge blot et enkelt point og er færdige i turneringen.


Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nanna Møller Karlsen

6 kommentarer

JaY-N 21:30          
Yeah!!!
SergejImmobile 22:07          
10 sejre ud af de seneste 13 er godkendt!! Det har kørt for Lazio i alle kampe bortset fra top 4 holdene. Forhåbentlig kan det vende og gerne imod Milan på hjemmebane om 2 uger !!
sansiro 22:45          
Frankfurt virker meget overbevisende.
Perolle 08:43          
Det er ufattelig, at Marseille, som sidste års finalist har klaret sig så dårligt. Både i den hjemmelige liga og i Europa.

Payet er uskarp og både Germain/Mitroglu har svært ved, at score mål. Gustavo hører heller ikke til i forsvaret, han tager for mange chancer.

Jeg håber, at de henter nogle nye spiller til vinter for truppen er bare for smal.
John Smith 09:16          
Lazio er et fedt hold. Men med 32.000 tilskuere i går og ca. 35.000 i snit per kamp i Serie A, burde de bygge deres eget stadion med plads til 40.000 tilskuere - og uden løbebane.
not_a_chance 10:19          
Lazio er et fedt hold. Men med 32.000 tilskuere i går og ca. 35.000 i snit per kamp i Serie A, burde de bygge deres eget stadion med plads til 40.000 tilskuere - og uden løbebane.
Det vil de også meget gerne. Men det er selvklart lettere sagt end gjort :) Det gælder for så vidt også Roma, mig bekendt. Jeg tror egentlig mange italienske klubber har fået lys i øjnene efter succesen i Torino.
Tirsdag 22. januar
Mandag 21. januar