Luk

Lazio-serber tryllede mod Nice

| Europa League | 0 kommentarer

Lazios serbiske stortalent Sergej Milinkovic-Savic blev dagens helt for romerne, da han stod for både oplæg og to mål i 3-1-sejren over Nice i Europa League.

Der var topopgør i Europa League Gruppe K denne aften, da Nice og Lazio tørnede sammen på den franske sydkyst.

Og opgøret startede da også som lyn og torden, da Mario Balotelli og Felipe Caicedo havde scoret i hver sin ende indenfor de første fem minutter.

Efterfølgende var der lidt stilstand i scoringerne, men så tog Lazios midtbanespiller Sergej Milinkovic-Savic fat og scorede to gange i det lille felt, og italienerne rejser derfor hjem fra Frankrig med med en 3-1-sejr og de tre point.

I gruppens andet opgør mellem Zulte Waregem og Vitesse var der dansk islæt på banen, da Brian Hamalainen bar anførerbindet for hjemmeholdet. Fra sin position på venstreback var han med til at sikre belgiererne et point, da det endte 1-1 mellem de to mandskaber.

Lazio topper dermed Gruppe K med maksimumpoint, mens pointtabet var det første for Balotelli og co. i årets Europa League.

I Gruppe G fortsatte Steaua Bukarest deres færd mod videre avancement, da rumænerne stadig har maksimumpoint efter tre spillerunder efter aftenens 2-1-sejr over israelske Hapoel Beer Sheva.

Andetsteds vandt Lugano 3-2 på eget græs over Viktoria Plzen, og begge mandskaber har nu én sejr og to nederlag i gruppen.


Af Kenneth Hansen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 21. oktober