LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

LBK-debutant: Stolt og skuffet på samme tid

| Superligaen | 1 kommentar
LBK-debutant: Stolt og skuffet på samme tid
Foto: Getty Images
Lyngbys Emilio Simonsen var glad for at få debut i lørdagens kamp mod Hobro, hvor han dog var skuffet over både resultatet og holdets præstation. 

Lyngby har været nødsaget til at give flere unge spilletid i dette forår, og lørdag blev 18-årige Emilio Simonsen så kastet i ilden mod Hobro.

Offensivspilleren var med fra start i kampen, der på hjemmebane blev tabt med 3-0, og derfor havde debutanten blandede følelser efter opgøret. 

- Jeg er selvfølgelig glad og stolt over af få debut, men jeg er skuffet over den måde, som vi spillede kampen på og kampens resultat. Det er skuffende, men jeg er glad for min start, siger han til bold.dk. 

Emilio Simonsen har flere gange i sæsonen været med på bænken, men alligevel kom den pludseligt debut bag på den unge offensivsspiller, der af Lyngbys fans blev kåret til kampens spiller. 

-  Det kom da lidt bag på mig, at jeg skulle spille fra start, men jeg føler, at jeg tog opgaven til mig, hvor jeg forsøgte at spille mit spil. Jeg følte, at jeg fik gået til den i duellerne. Jeg prøvede at tage fat i bolden og flytte den, og jeg synes, at det gik okay, siger han til bold.dk

- Det var da meget sjovt at blive kåret til kampens spiller, men det ændrer jo ikke på, at jeg ikke er tilfreds med kampen, for vi spillede skidt. 

I slutfasen gav Lyngby også debut til 17-årige Adam Sørensen.

bold@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Dalsten

1 kommentar

Il Divino 19:06          
Det gik så også meget bedre, da han byttede plads med Kjær. Han var meget bedre med bolden, større overblik og bedre afleveringer, end hurtigløberen. Ham skal Lyngby nok få meget glæde af.
Fredag 22. februar