Luk

LBK-talent var hovedskadet et år: Mit livs test

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Lyngby-talentet Alexander Petræus blev ramt af en hjernerystelse, der betød, at han intet kunne i flere måneder og begyndte at tvivle på karrieren som fodboldspiller.

Alexander Petræus var netop fyldt 17 år og blevet rykket op som førsteårs U19-spiller hos Lyngby i august 2019. 

Første kamp som U19-spiller blev tilmed kronet med en scoring i 1-2-nederlaget mod Brøndby. 

Men til træningen inden den næste kamp mod Esbjerg, kom den unge kantspiller galt afsted. I en dribling rundt om keeperen blev han nedlagt og faldt uheldigt ned på hovedet. 

Selvom det gjorde ondt, så føltes det alligevel ikke værre, end at han trænede videre i to uger efter. Til at starte med havde han nemlig ingen symptomer, hvorfor han ikke tog på skadestuen.

Men smerterne og ubehaget i hovedet blev kun værre. 

- Jeg spillede videre i to ugers tid, for jeg synes egentlig ikke, det var så slemt. Det blev kun værre, så det var virkelig dumt, forklarer Alexander Petræus til bold.dk og fortæller om, hvordan selv almindelige hverdagsting blev uudholdelige. 

- Jeg kunne ikke kigge på min mobil, computer eller fjernsyn. Jeg kunne ikke lave noget som helst. Jeg fik bare kvalme, hver gang jeg lavede noget som helst. 

Derfor aftalte han med Lyngby, at han skulle tage en pause på en måneds tid fra alt - også fodbold og skole. Pausen endte dog med at vare resten af året.

Den unge Lyngby-spiller kunne praktisk talt intet foretage sig grundet den hovedskade, der viste sig at være en hjernerystelse. 

- Det var ikke fedt. Jeg følte mig meget ensom, og jeg følte mig meget deprimeret. Det var noget lort. Jeg tror ikke, jeg kan sætte ord på det. Det var ikke noget, jeg vil prøve igen.

- Jeg snakkede ikke rigtigt med nogen, udover mine tætteste. Jeg gik bare herhjemme og havde det dårligt, og jeg ventede bare på at komme tilbage.

- Jeg kunne heller ikke overskue at ses med venner. Jeg lavede ikke noget som helst, forklarer han. 

- Tænkte meget over, om jeg stadig gad fodbold

De mange måneder som sengeliggende fik Alexander Petræus til at overveje fremtiden. 

Kunne han komme tilbage til fodbolden? Og var det i det hele taget det værd, når han i forvejen havde svært ved at spille sig på holdet?

- Jeg tænkte meget over, om jeg stadig gad. Vi havde en træner dengang, der siden skiftede til Brøndby, og jeg spillede ikke så meget under ham. Da vi var førsteårs U17, havde vi ham også. 

- Så det gik igennem mit hoved, om det var det, jeg skulle. Jeg var jo så langt bagud i forhold til de andre, så jeg overvejede, om det overhovedet var muligt at komme tilbage. 

I starten af 2020 blev det stille og roligt bedre for den unge offensivspiller, men bedst som et comeback begyndte at nærme sig, blev Danmark lukket ned grundet coronapandemien. 

Det betød også, at U19-ligaen blev sat på pause, hvorfor kampe igen var langt væk for Petræus. 

- Da coronaen så ramte, blev det egentlig bare værre til at starte med. Jeg begyndte så stille og roligt at træne, for det kunne jeg godt med mit hoved. Lige pludseligt blev det bare godt igen med mit hoved, og så kløede jeg på, fortæller han til bold.dk.

- Lavede mit program 100 procent - og lidt ekstra

Selvom coronapausen umiddelbart kom meget ubelejligt, så endte Alexander Petræus med at vende det til sin fordel. 

- Jeg havde et par samtaler med træneren om, hvad jeg skulle gøre i pausen for at komme tilbage. Jeg lavede programmet 100 procent, og jeg lavede også ekstra, fordi jeg vidste, at jeg skulle kæmpe for at komme tilbage.

- Så på den måde blev det faktisk lidt fedt, at der blev lukket ned, for så var de andre lidt på standby. Måske lavede de ikke programmet fuldt ud, så jeg vidste bare, at jeg skulle klø på for at indhente det. 

- Da vi så kom tilbage, der var min form meget, meget god, især i forhold til at jeg havde været ude i et år. Det eneste, der manglede, var faktisk det tekniske, men det kom hurtigt tilbage. Den periode var bare fed. 

- Det var helt sikkert min motivation. Det var en mulighed for at komme tilbage på samme niveau som de andre og måske overraske lidt. 

Genoptræningen og den lange vej tilbage til fodbolden var en hård prøvelse for den unge spiller, men den mentale udfordring var en test. En test, der overbeviste ham selv om, at fodbolden er det, han skal,

- Jeg gik og motiverede mig selv. Selvfølgelig fik jeg at vide fra trænerne, at det var nu, hvis jeg skulle indhente noget, så var det i den her periode med coronanedlukning. Men det var ikke sådan, at jeg gik og snakkede med trænerne hver dag. Det var mig selv, der motiverede mig. 

- Det var en test i mit liv. Hvis det var fodbolden, jeg ville, så var det her, jeg skulle bevise det. Det har 100 procent gjort mig stærkere.

Superligadebut som kulmination: Skreg af glæde

Kulminationen på et vanvittigt halvandet år faldt den 18. april 2021 i Horsens. Kort før tid blev Alexander Petræus nemlig indskiftet i 3-1-sejren over AC Horsens.

Allerede en uge senere var han igen på banen, da han fik det sidste kvarter i 0-2-nederlaget mod OB.

En fantastisk forløsning på en hård kamp tilbage til fodbolden var dermed lykkedes for den nu 18-årige Lyngby-spiller.

- Det er så surrealistisk. Vi havde jo Carit Falch i et halvt års tid som U19, hvor vi spillede rigtigt godt. Der var flere og flere, der kom op på førsteholdet og fik debut, fordi vi gjorde det så godt. 

- Jeg fik ikke rigtigt chancen, og jeg trænede aldrig med Superligaholdet i det første halve år. Efter jul var der jo lidt nedlukning i forbindelse med corona, og det var som om, at der skete et eller andet. Jeg begyndte at træne med og spille nogle reserveholdskampe, og det var nok her, det startede. 

Ugen op til Horsens-kampen var Petræus med til førsteholdstræning, og det tændte et lille håb om en udtagelse til førsteholdet. 

Det håb gik i opfyldelse, og så skreg han sine lunger ud af ren og skær glæde, da han fik opkaldet om, at han skulle med til Horsens. 

- Jeg kan huske, at jeg havde trænet med Superligaen i ugen op til, så jeg havde håbet, at de var en mulighed, men jeg tænkte, at det ikke ville ske så hurtigt. Jeg gik hjemme og blev så ringet op, og jeg skreg bare af glæde.

- Det var noget af det vildeste. Det var så surrealistisk. Jeg var næsten ligeglad med, om jeg ville komme ind. Det var bare stort, at jeg var med. 

- Da jeg så fik at vide, at jeg skulle ind på banen; jeg kan ikke sætte ord på det, det var helt vildt, siger Petræus, der sender en tak og pæne ord i retning af cheftræner Carit Falch. 

- Carit Falch har virkelig gjort det godt med at give os unge chancen. Han er virkelig god til at hjælpe os.

Mandag kan han få sin tredje Superligakamp, når Lyngby gæster SønderjyskE. 

Støt Lyngby Boldklub - køb 100-års jubilæumsvarer


Af Andreas Roesen

1 kommentar

LØMBØ 09:50          
Stærkt Alexander!
Vi glæder os til at se mere til dig.
Torsdag 17. juni
Onsdag 16. juni
Avis: Fri Ramos har fire mulige destinationer
07:04
Medie: Gattuso kvitter Fiorentina efter 22 dage
07:02
Skarp Locatelli gav schweizerne kniven
06:50
Medie: Gattuso kvitter Fiorentina efter 22 dage
06:48
Barca nærmer sig Depay: Vi er der næsten
06:47
Italiensk tomålshelt: En vidunderlig gruppe
06:34
Man United-tråden
06:34
Medie: Gattuso kvitter Fiorentina efter 22 dage
06:34
Brøndby-profiler går gratis: Gør ikke ret meget
06:30
Real bekræfter: Sergio Ramos forlader os
06:12
Brøndby-boss afviser: Ikke i dialog med Diks
06:08
FC Midtjylland - Verdensklasse!
06:04
Lindstrøm uden gener: Han skal ikke opereres
06:00
Danmark rejser sig i Parken mod Belgien
06:00
FCK - Dr. Boesen!
05:56
BIF jagter ny keeper: Jesper H. ikke i spil nu
05:46
DBU-top vil ændre UEFA-regler: Helt uholdbart
03:34
Skarp Locatelli gav schweizerne kniven
03:07
UEFA gransker forløb med Pavard-skade
02:53
Hjulmand om russisk sejr: Meget vigtigt for os
02:12
FCK - Dr. Boesen!
02:07
Bombe: Hiljemark stopper - bliver assistent
02:06
Belgien sparker bolden ud til Eriksen-hyldest
01:27
upopulær tankegang vedr. CE episode
01:15
Medie: AGF har budt 2,5 mio. kr. for Jesper H.
01:13