Luk

Leeds: Aflysning vil være pinligt for nationen

| Championship | 13 kommentarer

Infoboks

Hvis ikke Premier League og Championship bliver genstartet, vil det være pinligt for nationen, siger Leeds-direktør Angus Kinnear.

Bundesligaen er genstartet, men i England er der endnu ingen konkrete planer for genoptagelse af ligaerne.

Leeds-direktør Angus Kinnear mener, at det vil være pinligt for hele nationen, hvis ikke det lykkes at genstarte sæsonen, når andre lande formår det.

- England har nogle af de dygtigste sportsforskere og fodboldadministratorer i hele sporten, og tiden er inde til, at vi som sport skal stoppe med at italesætte udfordringerne og starte med at levere løsningen, siger Kinnear til Yorkshire Evening Post.

- Det vil være pinligt for nationen, hvis Bundesligaen, La Liga eller Serie A var i stand til at gennemføre sæsonen sikkert, og at den største og femte-største liga i verden ikke kunne fortsætte, hvis konteksten forbliver sammenlignelig.

Leeds ligger nummer to i Championship.


Af Sara Margren
Torsdag 28. maj