Luk

Leeds besejrede Southampton i VAR-drama

| Premier League | 11 kommentarer

Infoboks

Leeds - Southampton 3-0
Premier League
47' 1-0 Patrick Bamford
78' 2-0 Stuart Dallas
84' 3-0 Raphinha

Der var både VAR-drama, offensivt spil fra begge mandskaber og flotte detaljer, da Leeds besejrede Southampton med 3-0 hjemme på Elland Road i de to holds udskudte Premier League-kamp fra runde 18.

Leeds og Southampton mødtes i de to klubbers udskudte kamp fra runde 18, hvor en sejr til udeholdet ville bringe dem op på 33 point på lige fod med Leeds, der samtidigt ville kunne spille sig i top 10 med en sejr.

Inden kampen havde Leeds tabt de seneste to kampe i Premier League, mens Southampton blot havde fået et enkelt point i de seneste syv kampe.

Og det kunne da også ses fra starten, at det var to hold på jagt efter pointmæssig genoprejsning, hvor især Southampton lagde pres på fra starten.

Danske Jannik Vestergaard, der igen var blandt træner Ralph Hasenhüttls foretrukne, kom efter blot fem minutters spil frem til en stor chance, da et frispark fra James Ward-Prowse blev sendt ind i feltet, hvor danskeren stod klar, men afslutningen med hovedet strøg forbi Illan Mesliers mål.

Et par minutter senere var Southampton igen farlige, da Nathan Tella blev sendt afsted mål Leeds-målet, men en forkølet afslutning med indersiden endte lige i favnen hos Leeds-målmand Meslier.

Derefter bølgede kampen frem og tilbage, hvor der var opbygning til en masse chancer, men som aldrig rigtigt udmøntede sig i forsøg, der satte de to holds målmænd på prøve.

Efter 24 minutter viste Leeds-kanten Raphinha gode offensive takter, da han i med et par hurtige træk udfordrede Mohammed Salisa i Southampton-defensiven og sendte en aflevering på tværs til Tyler Roberts, der dog sparkede forbi mål.

Efter en halv times spil fløjtede dommer Andre Marriner for straffe til Southampton. Nathan Tella gik ned i feltet efter et par smarte træk i en duel med Diego Llorente. 

Dommer Marriner måtte efter et VAR-gennemsyn ændre sin opfattelse af situationen og straffesparket blev annulleret. 

Kort inden pausen sendte Southampton bolden i mål, efter et frispark fra James Ward-Prowse fandt angriberen Che Adams. Dommeren valgte dog at underkende målet, da spillet ikke var blevet fløjtet i gang først. 

Dermed gik de to hold til pause med 0-0 i sigte.

Stillingen holdt dog ikke hele kampen igennem, for kort inde i anden halvleg dukkede Patrick Bamford op, da angrebskollega Tyler Roberts sendte en lang bold afsted til Bamford, der sparkede fladt langs jorden over i det fjerne hjørne og bragte Leeds på 1-0.

Efter 65 minutters spil var Vestergaard tæt på en udligning, da han efter et hjørnespark hoppede højest og headede på mål, men Patrick Bamford kom i vejen og fik clearet bolden. 

I stedet for en udligning bragte Leeds sig i stedet yderligere foran efter 77 minutter, da Stuart Dallas modtog en aflevering fra højresiden, hvorefter midtbanespilleren med en stiv tå kunne sende bolden forbi Alex McCarthy i Southamptons mål og bringe hjemeholdet på 2-0. 

Afgørelsen kom få minutter senere, da Raphinha med et flot spark sendte et direkte frispark i kassen og sikrede Leeds en 3-0 sejr. 

Med sejren er Leeds nu nummer 10 i Premier League med 35 point, mens Southampton er nummer 14 med 30 point. 


Af Krister Olsen

11 kommentarer

Leeds66 21:03          
Very good, Leeds. Ikke lige kønt hele vejen, og sejren vel et eller to mål for stor. Vestergaard er en cool spiller for Southampton, må man sige. Raphinha og Costa udgjorde for mig forskellen i dag - sammen med målmand Meslier. MOT
km2014 21:15          
Ligefrem VAR drama?
MOT-TOM 21:27          
Sæsonens vigtigste sejr og dårligste kamp MOT
grumblesnake 21:39          
@km2014
Ja, jeg ved godt Hasenhüttl måske føler beslutningerne ofte går imod hans hold, men jeg tvivler på han ville have været uenig i den beslutning, hvis det var sket i den anden ende af banen.
bruger 173487 22:45          
Enig, enkelte gode præstationer, men Llorente spillede ligeså usikkert som i sin debut hvor han blev skadet, med ham og Alioski i startopstillingen mod et bedre hold kan der blive rigtigt underholdende.
km2014 22:48          
@grumblesnake

Jeg hentyder lidt til at fokus er for meget på VAR..bare for at skabe en ligegyldig debat omkring det
Der var intet VAR drama og den blandede sig kun 1 gang ifølge artiklen.
Så man kan jo lige så godt have skrevet at Leeds forværer Souths krise eller noget andet omkring de 2 hold
bruger 173487 23:06          
Godt at Costa kan bidrage til at kvalificere bredden på holdet, desværre ser det ligesom i sin debutkamp ud til at Llorente i samarbejde med Alioski kan blive garant for et vaklende Leeds forsvar. Håber jeg tager fejl.
Mandag 1. marts
Søndag 28. februar