Championship -Leeds-kant: Nem beslutning at gå ned i løn
2020-04-05 13:58:01
Foto: Getty Images

Leeds-kant: Nem beslutning at gå ned i løn

Leeds' kantspiller Stuart Dallas mener, at det var en nem beslutning for truppen at gå midlertidigt ned i løn, for at klubben kan komme igennem coronakrisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Spillertruppen i Leeds United gik for nyligt frivilligt ned i løn i en periode for at sikre, at alle 272 ansatte i klubben kunne beholde deres job.

Siden da har Premier League-klubberne holdt møder med deres spillerforening for at nå frem til en lignende løsning, men den er endnu ikke fundet.

For Leeds' kantspiller Stuart Dallas var det ikke nogen svær beslutning at gå midlertidigt ned i løn.

- Det handler ikke kun om os. Det her er en verdenskrise. Vi er alle sammen om det, og hvis alle trækker i samme retning, kommer vi igennem det. Som spillere var det det første, vi ønskede at gøre, siger Dallas til Sky Sports.

Dallas fastslår, at spillerne skal holde sig i gang, til når sæsonen bliver genoptaget.

- Fodbold må træde i baggrunden, og vi må være klar til den tid, der venter. Vi må fokusere på slutmålet, og det er i sidste ende oprykning for os, så vi skal holde os klar.

- Det er svært at træne alene, men vi skal sikre os, at vi er i bedst mulig form, til når fodbolden genoptages, siger Dallas.

Leeds ligger nummer et i Championship med ni runder igen.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce