Luk

Leeds-målscorer: Håber jeg kan blive ved

| Premier League | 5 kommentarer

Leeds-angriberen Patrick Bamford var på pletten for oprykkerne for anden kamp i træk, og han håber, han kan blive ved med at score.

Leeds har gjort sit indtog i Premier League. I deres to kampe er der scoret i alt 14 mål.

Lørdag vandt holdet 4-3 over Fulham og ligesom mod Liverpool, var Patrick Bamford igen manden bag et af Leeds-målene.

Den tendens håber angriberen på at fortsætte. Det siger han til klubbens hjemmeside.

- Det er en god start, og forhåbentlig kan jeg fortsætte. Det vigtigste er at hjælpe holdet, og det hjælper jo at score mål, så det er det bedste, en angriber kan gøre, siger Bamford, der ikke forventer, at omverdenen har set det bedste til Leeds endnu.

- Vi havde kun to træningskampe inden sæsonen, så vi er ikke helt oppe i tempo endnu. Giv det fem kampe, så tror jeg, vi er, hvor vi skal være, siger han.

Patrick Bamford scorede 16 mål i 45 kampe i Championship i Leeds' oprykningssæson.


Af Jonas Nielsen
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober