Luk

Leeds-slider: Vidste Raphinha ville score

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Everton - Leeds 0-1
Premier League
79' 0-1 Raphinha

Leeds' midtbanegeneral Kalvin Phillips havde det på fornemmelsen, at Raphinha ville score for Leeds, hvilket lykkedes mod Everton.

Det brasilianske nyindkøb Raphinha blev matchvinder for Leeds mod Everton med sin flotte scoring ti minutter før tid.

Og det overrasker ikke klubbens midtbaneprofil Kalvin Phillips, at netop han blev målscorer i opgøret.

- Det er et specielt øjeblik for Rapha. Jeg sagde til ham, han nok skulle score et mål. Han har været tæt på de seneste par uger. Han har virkelig gjort det godt, sagde Phillips til Sky Sports efter opgøret.

- Vi startede godt og skabte mange chancer. Vi vidste, der nok skulle falde mål. Vi er bare glade for at gå på banen og gøre vores bedste i 90 minutter. Og så er det fedt at præstere foran landstræner Gareth Southgate, tilføjede Kalvin Phillips.

Med sejren over Everton spiller Leeds sig op på en placering midt i Premier League og solidt væk fra bundstriden.


Af Christian Ambæk
Tirsdag 19. januar